128 / 364
H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n
73
køb) af Landbrugets Varer udenfor Byporten og Forhandling af Byens eller
Gæsternes Varer ude paa Landet var strengt forbudt.
Efterhaanden som Lavsvæsenet udviklede sig indenfor de forskellige Haand-
værk, medførte de dermed forbundne Lavsprivilegier, at Øvrigheden maatte
føre en stedse skarpere Kontrol for at forhindre Misbrug og navnlig ublu Priser,
og den kunde fastsætte faste Priser paa det daglige Livs Forbrugsvarer.
Gæsternes
Ret til Indkøb paa Torvet var indskrænket til Detailkøb. Gæst
maatte ikke handle med Gæst, men kun med Byens Folk, og de skulde tage
Ophold i en Borgers Hus og handle under hans Kontrol. Udenfor Aarsmar-
kederne var Gæsterne nøje overvaagede, og i Tidens Løb blev deres Virksom-
hedsomraade mere og mere begrænset.
Til Gengæld for det kongelige Værn maatte Købstaden udrede Skatter til
Kongen og Afgifter af Torv og Handel.
Den typiske Købstadskat var
Midsommergælden
eller
Arnegælden,
som
betaltes til Midsommer. Den nævnes første Gang
1085
i
Knud den Helliges
Gavebrev til
Lunds
Domkirke og kaldes da aarlig Grundskat (annualis pecunia
quæ pro areis datur), men senere udredes den af hver Husstand, matscap,
med et fast Beløb.
En noget yngre Skat er den saakaldte
Byskat,
som ogsaa er paalignet Grun
dene, men vistnok i nogen Grad fordelt efter disses Bebyggelse. Den er sikkert
paalignet som
Plovskat,
idet en bestemt Størrelse af Gaard var Enheden, kaldet
en
Stenplov.
Kongen eller Byens Herre kunde kræve en fast Afgift af Jorden, fordelt som
en uforanderlig
Jordskyld
paa de enkelte Grunde, men denne Skat krævedes
ikke altid og ikke af alle en Bys Grunde. Den minder noget om Midsommer
gælden ; den hviler dog ikke paa Husstanden, men paa Jorden, hvadenten denne
er bebygget eller ikke.
Hertil kom visse Afgifter, som kunde variere for de forskellige Købstæder,
f. Eks. Græsgæld, Juleskud, Paaskeskud,
Ølgæld, Sildepenge, Punder-
eller
Vejerpenge, Tyveskud og
Indtægter foranledigede ved Rettergangen som
40
Marks og
20
Marks
Bøder
og andet
Sagefald,
endvidere
Torvegæld og Told,
som i det væsentlige betaltes af de udenbys Folk.