Previous Page  128 / 364 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 128 / 364 Next Page
Page Background

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

73

køb) af Landbrugets Varer udenfor Byporten og Forhandling af Byens eller

Gæsternes Varer ude paa Landet var strengt forbudt.

Efterhaanden som Lavsvæsenet udviklede sig indenfor de forskellige Haand-

værk, medførte de dermed forbundne Lavsprivilegier, at Øvrigheden maatte

føre en stedse skarpere Kontrol for at forhindre Misbrug og navnlig ublu Priser,

og den kunde fastsætte faste Priser paa det daglige Livs Forbrugsvarer.

Gæsternes

Ret til Indkøb paa Torvet var indskrænket til Detailkøb. Gæst

maatte ikke handle med Gæst, men kun med Byens Folk, og de skulde tage

Ophold i en Borgers Hus og handle under hans Kontrol. Udenfor Aarsmar-

kederne var Gæsterne nøje overvaagede, og i Tidens Løb blev deres Virksom-

hedsomraade mere og mere begrænset.

Til Gengæld for det kongelige Værn maatte Købstaden udrede Skatter til

Kongen og Afgifter af Torv og Handel.

Den typiske Købstadskat var

Midsommergælden

eller

Arnegælden,

som

betaltes til Midsommer. Den nævnes første Gang

1085

i

Knud den Helliges

Gavebrev til

Lunds

Domkirke og kaldes da aarlig Grundskat (annualis pecunia

quæ pro areis datur), men senere udredes den af hver Husstand, matscap,

med et fast Beløb.

En noget yngre Skat er den saakaldte

Byskat,

som ogsaa er paalignet Grun­

dene, men vistnok i nogen Grad fordelt efter disses Bebyggelse. Den er sikkert

paalignet som

Plovskat,

idet en bestemt Størrelse af Gaard var Enheden, kaldet

en

Stenplov.

Kongen eller Byens Herre kunde kræve en fast Afgift af Jorden, fordelt som

en uforanderlig

Jordskyld

paa de enkelte Grunde, men denne Skat krævedes

ikke altid og ikke af alle en Bys Grunde. Den minder noget om Midsommer­

gælden ; den hviler dog ikke paa Husstanden, men paa Jorden, hvadenten denne

er bebygget eller ikke.

Hertil kom visse Afgifter, som kunde variere for de forskellige Købstæder,

f. Eks. Græsgæld, Juleskud, Paaskeskud,

Ølgæld, Sildepenge, Punder-

eller

Vejerpenge, Tyveskud og

Indtægter foranledigede ved Rettergangen som

40

Marks og

20

Marks

Bøder

og andet

Sagefald,

endvidere

Torvegæld og Told,

som i det væsentlige betaltes af de udenbys Folk.