132 / 364
l l e r e d e
i
Broncealderen
finder vi de første Spor
a f
den
store A lvej,
som fra
Roskildeegnen førte over Sengeløse og Herstedernes Jorder mod Øst til
Stranden. Fra Herstedøster løb Vejen oprindelig videre i Skellet mellem Hvissinge
og Egby, derfra over Harrestrup Aa ved Islevbro, ind over Københavns Grund
ved Hyltebro ved Løgten og ad Nørrebrogade og Nørregade ned til Stranden
ved Magstræde tæt vest for det Sted, hvor
Ladbroen
siden blev bygget.
Denne Vej er alene ved sin Tilstedeværelse et stærkt Bevis for, at der har
været Rigdomskilder ved Sundets Kyster allerede i hin fjerne Fortid. Den peger
ud mod Søvejen til Skaanes Øre, hvor Skanør siden voksede op, og til det Sted,
som i Oldtiden var bekendt som
Haløre Marked
eller slet og ret som
Marke
derne.
Efter at det er bleven fastslaaet, at Oldtidens Haløre Marked laa netop her
paa Skaaneøret, er det hævet over al Tvivl, at Sundets Silderigdom var kendt
længe før Valdemarernes Dage.
Haløre Marked nævnes allerede, da
Gorm den Gamle
var Konge, altsaa om
kring
950
, idet Egil Skallegrimssøns Broder Thorolf var her paa den Aarstid, da
Øreflaaden opløstes; der havde som sædvanlig været mange Skibe dernede fra
Norge.
Og
Harald Blaatand
var selv paa Markedet med en stor Skare af sine Mænd,
da Thrond i Gata fra Færøerne kom dertil i Begyndelsen af
960
Aarene, og
medens Markedet stod paa, kom der en større Mængde Mennesker sammen end
noget andet Sted i Nordens Lande.
Selve Brændpunktet i denne store Samling af Folk, laa utvivlsomt paa
Skaanesiden af Sundet, men det er utænkeligt, at der ikke skulde være nogen
Genspejling af den store Handelsvirksomhed ogsaa paa Sjællandssiden, hvor den
store Alvej fra Midtsjællands Bygder havde sit Udskibningssted, og hvor Strand
herredet
Støvnæs
Herred vel af samme Aarsag fik sit
Tingsted.
København
er opstaaet, ikke som et Fiskerleje, thi noget saadant kendtes
ikke i Oldtiden, men som en lille
Købstad,
der var fremkaldt ved Sildefiskeiiet
i Sundet, og som laa som Roskildes Udhavn ved Støvnæs Herreds Ting- og
Markedsplads.