KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

127 / 364

72 H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n
de fremmede Gæsters Rettigheder. Gæsterne omtales tidligst i Roskilde under
Harald Kesias Plyndringer.
Byens Torv kunde afholdes paa den Markedsplads, hvor Aarsmarkederne
holdtes, og som ofte havde været i Brug, før Byen blev til, men man brugte
ogsaa som Torv den brede Algade, der strakte sig gennem Byen, eller der kunde
udlægges en særlig rektangulær Torveplads samtidig med Byens Anlæg; denne
sidste Form er den yngste og fremkommer næppe i danske Købstæder før det
13. Aarhundrede.
Op til Torvet laa Tingstedet, senere Raadhuset, ofte i en Vejgaffel ved Tor­
vets Ende. Her blev paa Tingdagen Tingstokkene lagt over Tingstenene under
aaben Himmel, eller i senere Tid under et Træskur op til Raadhusets Væg.
Sognekirken eller en særlig Torvekirke med Kirkegaard grænsede ofte op
til Torvet, ja undertiden foregik Markedet delvis paa Kirkegaardens indviede
Jord. Man havde ved disse Ordninger søgt at betrygge Torvelivets Kongsfred
ved at tilføje saavel Tingfreden som Kirkefreden.
Midt paa Torvet havde Torvefredens Symbol, ofte et Fredskors, sin Plads.
Torvet rummede ogsaa Kagen, som i sin Oprindelse var en simpel Pæl, hvortil
Forbryderen kunde bindes og piskes, men som siden blev hævet saa højt op
over en Platform, at Syndernes Afstraffelse kunde ses af Mængden. Kagpælen
kunde være kronet med en Træfigur, Kagmanden i Skikkelse af en Bøddel med
Sværd og Ris.20) Endvidere havde man Gabestokken med sine Hals- og Fred­
jern nær Tinget og Kirken. Undertiden kunde Baalet tændes og Galgen rejses
paa Torvet til Skræk og Advarsel, men sædvanlig fandt disse Exekutioner Sted
paa Byens Galgebakke.
Visse Tider om Aaret kunde der afholdes Aarsmarkeder paa Torvet, hvor
Handelen var fri for alle. Købstadmænd, Bønder og fremmede Købmænd mød­
tes paa lige Fod og handlede paa samme Maade som paa de Markeder, der
ikke var knyttet til en Købstad.
Købstadens hverdagslige Handelsvirksomhed, der i det væsentlige fandt Sted
paa Torvet, skete ikke under de samme frie Vilkaar. Der var ikke daglig Torve­
handel, men kun en eller to Gange om Ugen paa de bestemte Torvedage og
i den bestemte Torvetid. De første Timer var forbeholdt Borgernes og de bofaste
Bymænds Indkøb, og i disse Timer rejstes Torvetegnet, sædvanlig ved Freds­
korset; det kunde være en Fane eller maaske kun en Straavisk paa en Stang.
Naar Tegnet blev taget ned, fik Høkerne og Gæsterne fri Adgang til at købe.
Paa Torvet mødtes Byens Folk, eventuelt ogsaa Gæsterne, med Omegnens
Bønder, som bragte deres Produkter til Salg paa Torvet og gjorde deres Indkøb
af Byens Varer. Byen og Torvet havde Eneret paa Handelen. Forprang (Op­
20) H. Matthiesen. Torv og Hærstræde p. 89.