KøbenhavnsHistorieOgTopografi

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

Told

(teloneum, Hanse) af deres Varer. Og paa Markedet, som sædvanligt

afholdtes paa Kongens egen Jord, udredede de til Gengæld for Markedspladsen

nye Afgifter, Torgørtug (teloneum mercati, commeatus). Disse Afgifter betaltes

til Kongsbryderne paa den Gaard, til hvilken Markedsjorden hørte, og som

havde Tilsynet med Købmændene og deres Kunder. I hele deres Færd betrag

tedes Købmændene som Herskerens

Gæster,

og de betegnede ofte sig selv med

dette Navn.

I de nordiske Lande var

Friserne

de første vi kender, som over Hedeby og

Ribe gik paa Købmandsfærd ind over Østersøomraadet. Efter at Normanner

tidens Hærgninger havde knust Friservældet, gled Handelen over til de sydligere

og østligere flanderske og westfalske Lande, og det er i den tidlige Middelalder

især herfra, at Købmandskaravanerne udgaar. De fremmede Købmænd bragte

Nordens Folk Impulser fra de vestlige Kulturlande. Deres Handelsmetoder

ændrede den gammeldags Byttehandel til Handel med Betaling i

slagen Mønt,

og gennem dem fandt Vesterlandenes Mønt Indgang i de nordiske Lande, som

snart lærte Fordelene ved at slaa deres egen Mønt. Som tydelige Vidnesbyrd

om den flanderske Handelsvirksomhed findes Hertugerne Arnould II og Bau-

douin IV af Flanderns Mønter (

965

—

1035

) i stort Tal i Danmark og Preussen

og lige til de lithauiske-lettiske Østersølande.

Selve Markederne varede ganske vist kun i den sædvanemæssige Markedstid,

men det kunde hænde, at enkelte Købmænd holdt Vareoplag i Boder paa Mar

kedspladsen, om Bord i deres Skib eller hos Bønder i Bygden og fortsatte Salget

under et kortere Ophold paa Stedet; man kaldte saadanne Folk for

Liggere.

Var Omsætningsforholdene tilstrækkelig gode, kunde en Sammenslutning af

Købmænd, der allerede forinden Ankomsten som de andre rejsende Købmænd

havde dannet deres Edslav, finde det fordelagtigt at tage

fast Ophold

paa

Stedet, og Kongen kunde have Interesse i at fremme deres

Bosættelse,somgav

ham Mulighed for nye faste Indtægter. De to Parter stillede gensidigBetingelser

til hinanden, og hver af dem søgte at forhandle sig til de bedst mulige Vilkaar,

men for Købmændenes Vedkommende var et Punkt ufravigeligt, nemlig Retten

til jus mercatorum, Købmandslov, som her ofte kaldes

fus civile

eller

jus fori,

og hertil knyttedes Retten til egen Jurisdiktion paa eget Ting.

De gennemførte herved den Ordning, som var dem tilvant i Købstæderne

i de Lande, hvorfra de udgik, thi i de vesttyske og nordfranske Byer var Bor

gerskaberne ogsaa samlede i Edslav, saaledes i

1127

St. Omer i Nordfrankrig,5)

i Koln, i Trier, hvor der nævnes en „communio civium, que et coniuratio

dicitur“ , d. v. s. et

Borgergilde,

som ogsaa kaldes

Edslav.6)

5) G iry. H istoire de la ville de S ain t O m er p. 16, 34.

6) K eutgen. D eutsche S taatsverfassung p. 225, jfr. H ist. M edd. om K bh. II R 3 p. 242 ffg.