KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

121 / 364

66 H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n
ogsaa til det fjernere Opland; den rummeligste Markedsplads valgtes dog ikke
i selve Landsbyerne men paa disses Overdrev. Paa Markedspladsen herskede
Tingets og Viets Fred, i senere Tider Kirkefreden, og den gjaldt ogsaa paa
Alvejene, som førte dertil og derfra. Men naar Tinget eller Blotet paa Viet var
endt, spredtes Markedsgæsterne, og hvis der var Markedsboder, blev de taget
ned, eller de henstod lukkede og øde til næste Markedstid.
Markederne bød ogsaa paa Mulighed for at erhverve udenlandske Varer,
dersom fremmede Købmænd indfandt sig for at handle, og som før omtalt,
viser Jordbundene mange Genstande af udenlandsk, især romersk Oprindelse,
som Landets Bønder har modtaget i Byttehandel med Landets Produkter, f. Eks.
Flint, Rav, Vox, Pelsværk eller saltet og tørret Fisk.
Bønderne lærte efterhaanden de fremmede Købmænd Kunsten af. I Vikinge­
tiden var det Skik, at velhavende Bønder i Landsbyerne ved Kysten optog Virk­
somheden som rejsende Købmænd, Farmænd, der enten alene eller i Samlag
med andre udrustede Skibe, bemandede dem med deres Husfolk og drog af
Lande for at afsætte deres Ladning.
Selv om Vikingerne var Ransmænd, naar de skønnede det billigst at erhverve
Rigdommen med Sværdet, kunde de i Hvilepauserne mellem Togterne ogsaa
optræde som fredelige Købmænd.
I London havde de danske Købmænd siden Erobringen af Danelagen er­
hvervet sig Retten til botsate, d. v. s. til at holde Bod uden at være Borgere, hele
Aaret rundt, og de havde Ret til at handle paa Markederne i hele England.2)
De ældste udenlandske Handelskaravaner i danske Egne kender vi altsaa
kun fra Fundene, men vi møder dem i Beretningerne allerede ved det 9. Aar-
hundredes Begyndelse, paa den Tid, da de første udførlige Vidnesbyrd om
danske Forhold foreligger. Det var mercatores, fremmede Købmænd, som Kong
Gotfred i 808 førte fra Rerik til Sliesthorp,3) og det var en Handelskaravane,
der omtrent 830 bragte Ansgar fra Hedeby til Sverige. Flaaden blev angrebet
af Vikinger ved den svenske Kyst, saaledes at Ansgar og hans Ledsagere møj­
sommeligt maatte drage videre over Land.4) En saadan Hændelse viser Nød­
vendigheden af, at Købmændene maatte være bevæbnede, og lejlighedsvis
kunde ogsaa de europæiske Karavaner, ligesom Vikingerne, føle sig fristede til
billig Erhvervelse af Landets Produkter ved Rov og Strandhugst.
Fred og Beskyttelse var dog det, som Købmændene mest trængte til. Naar
Karavanerne overskred en Landegrænse, stillede de sig under Landsherrens Be­
skyttelse og til Gengæld for det frie Lejde, han gav dem, betalte de til ham en
2) A lex Bugge. H an d elen m ell. E nglan d og N orge H .T .N . 3 R IV p. 5.
3) V ilh. la C our. Sønderjyll. H ist. I p. 227. Johs. S teenstrup. D anm . Riges H ist. I p. 215.
4 ) S .R .D . I p. 44 4.