KøbenhavnsHistorieOgTopografi

H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n

Naar nogle Købstæder, deriblandt en af de ældste som

Viborg,

har drevet

Agerbrug, maa der ligesom i Næstved have ligget en Landsby i umiddelbar

Nærhed af den Markedsplads, paa hvilken Købstaden opstod, og dens Gaarde

er med deres Tilliggende saa siden bleven indlemmet i Købstadens Omraade.

Kongen

alene kunde give den Kongsfred, som var en Betingelse for Bor

gernes Sikkerhed og Købstadens Trivsel, og den opstod derfor ligesom Mar

kederne altid paa

Kongens Jo rd ,

med mindre Kongen havde tilstaaet andre,

navnlig den høje Gejstlighed eller Klostre, Retten til at anlægge Byen.

I Købstæderne ligesom paa Markederne var

Fogeden

paa Kongsgaarden

eller paa Borgen

Kongens Ombudsmand

overfor Borgerne. Han mødte som

Kongemagtens Stedfortræder paa Tinget, holdt Fangerne i Forvaring, lod sam

men med Byens Øvrighed Tingets Domme fuldbyrde, oppebar Skatter, Bøder

og andet Sagefald til Kongen og deltog sammen med Borgerskabet i Byens For

valtning.

Hvad enten

Borgerne

kom i sluttet Skare som et tilvandrende Købmandslav,

eller Lavet dannedes af Købmænd, som kom enkeltvis paa Opfordring af den

Konge, der vilde grundlægge Købstaden, maatte de stille sig under det konge

lige Værn, og i den ældste Tid betragtedes de derefter slet og ret som

Kongens

Fæstere, coloni,

underlagt Fogeden.

Saaledes var Forholdene i den ældste slesvigske Stadsret §

saavel som

i Skaane, og i Privilegierne af

1140

for Næstved jævnstilles Byens „Homines“

med Munkenes Fæstere paa Landet.15) Senere fik de en friere Stilling.

Borgerskabet

omfattede

Købmændene

og alle

bofaste Mænd,

to Grupper,

som i den ældste Tid nærmest dækkede hinanden. Det samlede Borgerskab dan

nede

Købmandsgildet,

hvis Medlemmer sammenknyttedes af Borgereden, der

ikke alene angik deres egne indbyrdes Forhold, men ogsaa rummede Troskabs

eden til Kongen eller til Byens Herre. Gildet nævnes som

Heszlag, conjuratio

populi, commune civium

eller

communitas.

Borgerskabsgildet kunde træde sam

men paa Tinge og f. Eks. i Tilfælde af Ændringer i Byens Forhold eller Styre

træffe Afgørelsen sammen med Fogeden.16)

De svorne Gildebrødre, fratres conjurati, havde i ældre Tider visse Forret

tigheder i Bevisførelsen paa Tinge.

Købmandslavet

bevarede vel ikke disse Ret

tigheder ubeskaarne ned igennem Tiderne, men det var dog stedse Byens

for

nemste L a v .17)

is) K o ld eru p R osenvinge. GI. d. L ove V p. 322. K ra ru p og N orvin. A cta processus litium

p. 14, 30. K . Secher. D e to æ ldste bevared e i N o rd en u d sted te Breve. A fnO 1882 p. 219 ffg.

1B) Saxo (ed. M u ller) p. 735. R osenvinge. GI. d. L ove V p. 172, 173, 206, 311, 315, 422, 426.

17) K o ld eru p R osenvinge. GI. d. L ove V p. 311 ffg. Slesvigs S tad sret § 32, jfr. K .D . I N r. 16.

K .D . I N r. 22 R and ers, V iborgs og Lem vigs æ ldste Bysegl. N yrop. D anm ark s G ilde- og

L avsskraaer I I p. X . X I.