KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

123 / 364

68 H a n d e l o g K ø b s t a d i O l d t i d e n
Hvem det var, der betragtedes som Købmænd (mercatores) og som Borgere
fremgaar klart af det Brev, som Greverne af Wernigerode udstedte 27. April
1227 til Købmændene (mercatores) i denne By, hvori de efter deres indtræn­
gende Bøn tildelte dem Retten til at opkræve 1Mark og en halv Fjerdingmark
i Igang af hver, som vilde søge Fællesskab med dem og optages i deres Gilde
(universitas) og samtidig overdrog dem al den Goslar Bys Ret (jus civi-
tatis Goszlarie), som denne By havde haft fra de ældste Tider, og bestemte, at
denne Ret herefter skulde overholdes ubrødeligt af dem. I Wernigerode Bys
Copialbuch, hvori Privilegiet er afskrevet, er det benævnt „Der Kramere
breff und der wantsnider breff“ , hvilket siden er ændret til „der wantsnider-
breff“ . Dette viser, hvem det var som fik den nye Stadsret (jus civitatis), og
at Borgerskabet ikke indbefattede enhver Indbygger i Byen, men kun merca­
tores, i alt Fald Vantsniderne, og maaske tillige Kræmmerne, men ingen
andre.7)
De spredte og sparsomme Meddelelser, vi har fra den tidlige danske Mid­
delalder, gør det umuligt at redegøre for Enkelthederne i de danske Købstads­
samfunds indre Forhold, men der foreligger dog Beretninger, som kaster Strejf­
lys over Udviklingen. Som før omtalt flyttede Kong Gotfred allerede i 808frem­
mede Købmænd fra Rerik i Mecklenburg til Sliesthorp .8)
Da Harald Kesia i 1120-Aarene sad paa Haraidsborg ved Roskilde, lod han
sine Mænd udplyndre Byens Borgere, idet nogle ved Nattetid sneg sig ind i deres
lejede Torveboder (tabernæ) og andre truede Gæsterne, d. v. s. de fremmede
Købmænd paa Livet.9)
I 1132 fik Erik Emune Hjælp af de Sachsere (saxones) som boede, og
altsaa var Borgere i Roskilde, idet de byggede Blider og lærte ham at bruge
Blidekast mod Haraidsborg, men næste Aar straffede Harald Kesia haardt alle
de Tyskere (Theutonicæ, Germani) i Roskilde, som havde angrebet hans
Borg.10)
25. Juni 1134blev Kong Niels dræbt i Slesvig By af Borgernes Edslav
(Heszlagh).“ )
Ved Stormanden Peder Bodilsen og hans Slægts Gavebrev af 29. November
1135 blev St. Peders Kloster i Næstved oprettet, formentlig knyttet til Byens
forud existerende Sognekirke St. Peders Kirke. Blandt de Ejendomme, som blev
tillagt Klostret, var der foruden selve Kirken endnu et Bol og et Fjerdingbol
7) U rk .b u ch d. St. W ernigerode p. 4, H änsisches U rk .b u ch I p. 231.
s ) M on. G erm . H ist. I p. 195.
9) Saxo (ed. M ü ller) p. 626.
10) Saxo (ed. M ü ller) p. 650 ffg.
11) S.R .D . I I p. 612.