A m a g e r A f s n i t t e t
31
til Amagers ved Amagerbrogade, men ligesom paa Sjællands Landgrund, laa
der ogsaa paa Amagers flere Holme.
Sydligst laa en Holm, som om trent indtog Geværskydebanernes Areal, og
hvis vestlige Kystlinie indgik om trent uforandret i Amagers Kontur efter at
det lavvandede Løb, som mod Syd og Øst skilte den fra Hovedøen blev opfyldt
i 1770 Aarene. Holmens største Højde var 1,0 m.
Dens ældste kendte Navn er
Plantholm
fra om trent 1765,19) men det kan
efter sin Sprogform ikke være det oprindelige. Paa Generalstabens Kort over
Københavns Omegn i V I Blade bærer Landgrunden udfor Skydebanerne Nav
net
Maageø;
det er sandsynligt, at dette netop er Holmens gamle Navn.
Nordøst for denne Holm laa en langstrakt 0 , hvis Sydspids laa omtrent
165 m syd for Faste Batteris Grav, og som i Længden strakte sig ialt 1350 m
op under Christianshavn lige til Strandgade. Dens Bredde var om trent 300 m,
men dens Østkyst var uregelmæssig fliget. Paa Christianshavns Grund strakte
den sig fra Nord for Christians Kirken til St. Annægade. Denne 0 danner
Grundlaget for Christianshavns Opfyldning, og den er overskaaret saavel af
Christianshavns Voldgrave som af den sydligere Enveloppegrav, ligesom den
ogsaa synes at være bleven delvis afgravet for at skaffe Jord til Enveloppens
Redaner. Dens største Højde var 1,26 m paa Christianshavn ved Torvet, men
iøvrigt var den lav og flad, hist og her med Mosegrund.
Det er ikke helt let paa Grundlag af Dokumenter at fastslaa Øens Navn.
Den havde en Landgrund, som til vore Dage h a r bevaret Navnet
Revshalen,
og det nuværende Havneløb hed derefter allerede i 1257
„i Refshaladjupi“,
altsaa
Revshaledybet
.20) Selve Øen synes at være nævnt i to engelske Dokumen
ter fra 1329 som
le Reves
21) og i 1342 i Byen Kampens Privilegier som
Reves-
hole,22)
men i 1428 kaldes Øen slet og ret for
Amack,
Amager.23) Det synes alt
saa, at Øen har haft Navn fælles med Landgrunden og ha r været kaldt Revet
eller Revshalen. For at undgaa Forveksling er det rimeligt at benævne selve
Øen
Revshaleholmen.
Ved Siden af de større Ø er var der en Del lave Smaaholme, syd for Maage-
øen, mellem denne og Revshaleholmen og langs Kysten øst for sidstnævnte
0 , hvor der bl. a. fandtes en sivgroet Holm mellem Baadsmandsstrædes Kasernes
Hovedbygning og Volden. Særlig maa fremhæves en lille Holm ved Nordenden
af Brogade og forbunden med Revshaleholmen ved en Stenkastning. Holmen er
19) Artill. Kortsaml. A. 16. 119 .
20) O. Nielsen.
Kbh. Hist. og B. I p. 118 .Flateyjarbok III p. 199.
21) K.D . I Nr.47, 48.
22) Hans. Urk.
B. II Nr. 701. K.D . I Nr.61. Her angives Navnetfejlagtigt som Redesholt.
23) Hanse Recesse V III Nr. 447.