KøbenhavnsHistorieOgTopografi

K ø b e n h a v n s A f s n i t t e t

bugter Kysten sig sydover til Sydvesthjørnet af M atr. Nr. 2/1806 Str. Kv., hvor

den atter gaar østpaa langs Fagaden af M atr. Nr. 1/1806 Str. Kv. til Højbro.

I Bunden af Vigen viste der sig ved G rundudgravning en Serie vandrette

Opfyldningslag af gytjeagtig Konsistens, som blev pollenundersøgt af cand. mag.

H . Jonassen.

Det viste sig, at Lagene lige fra Bunden indeholdt Pollen af Bøg,

og at Opgrundingen altsaa er meget sen, maaske middelalderlig. Dette stem

mer med, at Rosenkjær h a r fundet store Bøgegrene og meget Bøgeløv paa den

oprindelige Terrainoverflade p a a Vigens Nabogrund, M atr. Nr. I .15) Vigen

bevirkede, at Kysten kom til at danne en Pynt ud i F arvandet ved Højbro, og

Broen blev bygget p a a dets smalleste Sted.

F ra Højbro krydsede Kystlinien over Højbro Plads og forløb videre nord øst

lidt syd for Fortunstræde og Vingaardsstræde og herfra i en svag Bue bag om

det kongelige Theaters Adm inistrationsbygning med Retning om trent efter Told

bodgade. L idt vest for denne Gade og om trent midtvejs mellem Nyhavn og

St. Annæ Plads bøjede Kysten vesten om Kongestatuen p a a Amalienborg Plads

og fortsatte herfra i en lidt bugtet Linie, lidt vest for Amaliegade og vesten om

Esplanadepavillonen, om trent gennem Kastellets Hovedgade og videre no rdpaa

i en Linie, som genfindes p a a Generalstabens K o rt: 1 :10000 fra 1848, og som

krydser Østbanegade udfor Gefionsgade og forløber i en bugtet Linie øst for

Strandboulevarden til Istidsaaens Udløb ved Næstvedgade.

Udenfor Kystlinien laa der p a a L andgrunden forskellige Holme. Længst

mod Nord kom

Bremerholm

(1510 B remerholm ), hvis uregelmæssige, bønne

formede K on tu r strakte sig fra Boldhusgade og fra Holmens Kirke til Hafnias

og Østasiatisk Kompagnis G runde og m ed Østenden en Snes Meter vest for

Tordenskjoldsgade. Den hævede sig i Holmens K anal nord for Kysten til Kote

I,26 men var iøvrigt lav og flad.

Syd for Bremerholm strakte Landgrunden sig ud til Havnegade og hævede

sig tæ t nord for denne Gade, mellem Niels Juelsgade og Peder Skramsgade,

i en lang smal Revle, hvis T op laa lidt over Daglig V ande.10) P a a denne Revles

østlige Del byggedes i Frederik IF s T id omkring 1565 Sydenden af den lange

Reberbane. Derved fremstod der mellem Revlen, Bremerholms og Sjællands Kyst

og Reberbanen, en Bugt, som var aaben mod Sydvest, men som snart blev luk

ket her ved T ilsanding og O p fy ldning; langs Reberbanens Vestside var der dog

længe efterladt en langstrakt Dam , der brugtes som Fiskedam.

Derefter fulgte

Strandholmen,

Saxos

insula maritima,

Slotsholmen.

Den

15) Rosenkjær. Fra det underj. Kbh. p. 8.

16) De af mig i Trap. Kongeriget Danmark l p . 759 og Kortet, samt i Bobé. Bremerholms

Kirke p. 7 Tavle I givne Konturer af Bremerholm er ved senere Undersøgelser bleven

noget ændrede.