KøbenhavnsHistorieOgTopografi

S o l b j e r g A f s n i t t e t

mod Sydvest, indtil den naaede Harrestrup Aa om trent 200 m nord for Slots

herrens B ro ; Tingbækken optog omtr. 300 m syd for Husum et lille Tilløb fra

nogle Vandhuller i Marken.

Jorden i Brønshøj Afsnittet var i det hele og store udnyttet som Agerland,

hist og her isprængt enkelte Vandhuller og Mosepletter, af hvilke foruden de

før nævnte kan nævnes et Mose- og Engdrag mellem Utterslev By og Bispebjerg

Mølle og

Bøllemosen

øst for Møllen.

S O L B J E R G A F S N I T T E T

Solbjerg A fsnittet

ligger sydøst for Brønshøj Afsnittet. Mod Nordvest og Vest

grænser det til Grøndalsaaen, Damhussøen og Harrestrup Aa, mod Nord til

Bispeengen og dens oprindelige Afløb Gjeve Aaen, mod Øst til Gjeveaaens Løb

gennem Søernes Lavning og mod Syd til Kalvebod Strand. Det omfattede Lands

byerne Solbjergs, Nybys, Vigerslevs og Valbys Jord samt Kongens Enghave og

Københavns Vester Fælled.

Solbjerg Afsnittets højeste Punkt er Kote 30,26, Toppen af

Solbjerg,

almindelig kaldet

Valbys

eller

Frederiksberg Bakke.

H erfra falder Terrainet

gennemgaaende jævnt og regelmæssigt til alle Sider; selve Solbjerg ha r dog

haft ret stejle Skraaninger mod Nord og Øst. Langs Østsiden af Grøndalsaaen

og Harrestrup Aa hæver Marken sig atter i lave Bakker.

Det høje Solbjerg er ved Opførelsen af Frederiksberg Slot og dets Terrasser

i nogen G rad omdannet ved Afgravninger paa Nord- og Østsiden, men det

oprindelige Udseende fremgaar tilnærmelsesvis af H . H. Scheels Kort af

1697.9)

Paa alle Sider laa der Moser og Damme omkring Bakken, mod Sydvest laa

Valby Mose

i Skellet mellem Solbjerg og Valby, mod Syd forskellige mindre

Damme paa Valbys Jord. Mod Øst findes endnu Dammen i Søndermarken

ved Roskilde Landevej, som Christian IV søgte forgæves at udnytte til Byens

Vandforsyning,10) og i Frederiksberg Slotshave nord for Landevejen og øst for

Slottet laa vistnok en anden Dam eller Mose, som tidlig er tilgroet. I Frederiks

berg Have, nord for Zoologisk Have findes endnu bevaret en lille Sø, som

kendes fra Kortet af 1697, og største Delen af Kanalpartiet i Frederiksberg

Have indtoges af en Sø eller Mose, som maaske tillige var

Gadekær

for Sol

bjerg By. Dette Gadekær maa, som det ses af Terrainforholdene, have haft et

naturligt Afløb til Gjeveaaen i Nærheden af Vodrofgaard, men dette er for

9) Kgl. Lysthavers Arkiv. Hist. Medd. om Kbh. 2 R II p. 7.

10) Hist. Medd. om Kbh. 2 R III p. 275.