KøbenhavnsHistorieOgTopografi

2 2

B r ø n s h ø j A f s n i t t e t

og har derved forøget Opstemningen saa meget, at V andet fik Afløb gennem

Grøndalslavningen, der efter Istiden laa tør. E fter at Slusen ved Aalekistehuset

blev bygget, kunde Vandafløbet gennem

Grøndalsaaen

reguleres.

H arrestrupaaen havde oprindelig sit Løb gennem Søens M idte og videre

til S tranden i Skellet mellem Vigerslev og Hvidovre, men er senere blevet for

lagt til et gravet Løb ved Søens Vestside.

Sluttelig er Søen inddraget i Byens Vandforsyning og kan yderligere opstem

mes til et Flodemaal paa 8,17. Saavel Søens Benyttelse som Fiskedam som H en

synet til Vandforsyningen medførte hyppige Oprensninger og Fordybninger af

Grøndalsaaen, som derved fik Karakteren af en kunstig gravet Rende.

Grøndalsaaen gennem løber

Bispeengen,

et Navn der strengt taget kun gæl

der det Engstykke nordfor Grøndalsaaen og nordvestfor Løgteaaen, som i 1561

blev givet til Sjællands Bispestol,7) og som da blev udskilt fra Utterslevs Enge.

Jordens ældre Navn siges da a t være

Gieveholmen,

et Navn der utvivlsomt

ogsaa h a r om fattet de tilstødende Engdrag syd og øst for de nævnte Aaer paa

henholdsvis Solbjergs og pa a det tidligere Serreslevs, i 1561 Københavns G rund.

Bispeengen ha r oprindelig været en vandrig M o se;

Lersøen

var fra Naturens

H a a nd kun en stor Dam med Overflade omkring Kote 5,50 og med

Rosbækken

som Afløb mod Ø st til Sundet. I 1524 blev den opstemmet ved sin Østende8)

ved den endnu bevarede Dæmning vest for Lyngbyvejen, p a a hvilken Dæm

ning siden Frederik I I ’s Kongevej blev ført. Form aalet med Opstemningen var

at føre V and til

Peblingesøen,

der ligeledes var opstemmet, nærmest for at tjene

som Mølledam for Københavns Vandmøller. V andet fik sit Løb ad

Løgteaaen

gennem Bispeengen og Ladegaardsaaen til Peblingesøen, og Løgteaaen blev

derved ligesom Grøndalsaaen fra et tørlagt Istidsløb omdannet til en kunstig

gravet Rende.

Senere indgik Lersøen b land t Københavns Vandvæsens Søer og blev tilsidst

omgivet m ed Dæmninger, saaledes a t den kunde opstemmes til et Flodemaal

paa 7,63.

P aa Brønshøjbakkens Top, lidt vest for den højeste K am ligger i en Hulning

Degnemosen

i Kote 26,0. Langs Afsnittets Grænser er der overalt en smal

Bræmme af Engjord, hist og her blandet med Smaamoser. F ra Utterslev løb

Engebæk

til Lersøen; en anden

Bæk

løb ud i Utterslev Mose og dannede nord

for Frederikssundsvejen Skellet mellem Brønshøj og U tterslev; en tredie Bæk,

den lille

T ingbæ k

havde sit Udspring i

Grønnemose

p a a Budinges Jord, løb

paa en Strækning langs Husum Grænseskel indtil Gungemose og derfra videre

mod Syd gennem Husum Gadekær, hvorefter den syd for Byen bugtede sig

*) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II I p. 163.

s) K..D. I Nr. 2 31.