35 / 364
L a n d e t s N a t u r
19
Morænedannelser til Skred og Sænkning. Saaledes drog Gefion sin Plov, da
Øresund blev til.
Ved Litorinatidens sidste Transgression laa Strandlinien altsaa ved Køben
havn i den nuværende Kote -j- 3,5 m og om trent i samme Niveau paa den
lige overfor liggende skaanske Kyst, men længere no rdpaa er Stigningen gradvis
tiltagende, stærkere paa Skaanesiden end paa den sjællandske Kyst.
Paa det lave Vand langs Strandlinien bortslikkede Litorinahavets Bølgeslag
Mulden, og det hvide eller gullige Strandsand blev afsat um iddelbart paa Mo
ræneleret. Ved Litorinatidens sidste Transgression aftager Sandlaget i Tykkelse,
efterhaanden som Strandbredden stiger ved København, og forsvinder det ved
Kote -f- 3,5, hvor det dækkes af den senere dannede 0,15-—0,30 m tykke Muld.
Der er i København ikke iagttaget nogen Strandvold.
Da Transgressionen havde sit Maximum , laa det nuværende
København
pa a en langstrakt 0 , skilt fra Fastlandet ved et snævert Sund gennem Søernes
Dal. Øen strakte sig i Længden om trent fra Vesterbrogade til Livjægergade
og i Bredden fra Dronning Louises Bro til Kronprinsessegade og Ny Torv.
Sjællandskysten forløb sønden for Vestre Kirkegaard langs Søerne og bøjede
mod Nord et Stykke vest for Strandboulevarden. Kongens Enghave var kun
en lille Holm.
Amager
var svundet ind til en 0 fra Sundbyerne til Dragør, mod Nord
begrænset af Englandsvej og Kastrupvej, samt nogle smaa Holme ved Skel-
gaarde og Viberup. Afstanden mellem Københavns-Øen og Amager var vokset
til 2500 m.
Saltholm
var kun en lavvandet G rund i Øresund.
2*