31 / 364
L a n d e t s N a t u r
15
-
dagede Rosenkjær i det friske Brud i Tørvene en Rede saa stor som et mindre
Hvidkaalshoved. Den laa m idt i Tørvelaget, som var om trent 0,8 m tykt og
hvis Overkant laa i Kote
5,6. Reden saa ud som om den nylig var lavet af
frisk Hø, og udenom laa et grovt Græsstraa, hvor m an tydelig saa det brede
Blad med Bladskeden siddende om Straaet ved Knæet. Da Rosenkjær rørte
ved Reden, fald t den hen i Støv. Der førte en næsten 1 m lang Gang ind til
Reden. Gangen var saa stor, at m an til Nød kunde føre Haanden ind igennem
den. Da Reden blev bygget, m aa Mosen have været tør. Dens Indgang var
ikke dækket af Tørv.
I Mosen B ha r
K . Rørdam
opm aalt et P ro fil: Først Grus med mange Flinte
sten, derover 63 cm Tørv med Træ levninger og Tagrør, derover 46 cm marint
Sand med Skaller. Koter og Beliggenhed for Profilet savnes, og Tykkelsen af
Tørvelaget er angivet paafaldende lavt i Sammenligning med Rosenkjærs Maal.
I en Prøve, som er taget 6,30 m under Daglig Vande ha r
K n ud Jessen
paavist Frugter af Birk og Pollen af Fyr og har i andre Prøver fra den underste
Del af Tørvene fundet Planterester fra Fyrretidens Vegetation.
Nordenfor Bakken udfor Midtmolen laa en 70— 80 m bred Sænkning fyldt
med Tørv, hvis Overflade laa i Kote - i- 4,0 faldende mod Øst, og derover et
0,60 m tykt Lag nyere Strandgrus. Denne Mose var af samme Karakter
som B.
Øst for M idtmolen langs -f- 12 Fods (-=- 3,75 m) Kurven laa der et Lag
Strandgrus over Tørven. Rosenkjær opfattede det som en tydelig ældre Kyst
linie.12)
Derefter fulgte en mindst 100 m bred Strækning, som var opgravet med
Muddermaskine, saaledes a t Sammenhængen mellem de sydlige Tørvemoser
og den, som fandtes langs Nordsiden af Frihavnens Mellembassin, var bleven
afbrudt.
Den nordlige Mose C samler sig om det gamle Smeltevandsløb, som ha r gen
nemstrømmet de tre Søers Lavning, og den bestaar dels af Tørvelagene i det
gamle Flodleje, dels af et sydligere Moselag indenfor Frihavnens Østmole.
Ligesom ved den lille Bæk i det sydlige Omraade, maa Tørven være dannet
efter at Vandløbet i det væsentlige var udtørret.
Det gamle Smeltevandsløbs Leje var mod Vest ved Mellembassinets Bol
værk om trent 60 m bredt og udvidede sig betydeligt østefter. Paa Bunden af
Lejet laa over Leret et Lag Grus og Sand, som paa en længere Strækning steg
til 1,4 m Tykkelse og som indeholdt Plantedele og en Mængde smaa Snegle
huse, vist nok af Ferskvandssnegle, som ogsaa er paavist af Rosenkjær under
12) Rosenkjær: Fra det underjord. Kbh. p. 1.