26 / 364
10
L a n d e t s N a t u r
hvilket kan tyde paa, at den sidstnævnte laa i Sænkningens inderste Vig, hvor
det fra Aaer og Floder tilstrømmede Ferskvand havde Overtaget, og at Ø re
sund endnu ikke var gennembrudt til Østersøen. De to næste Transgressioner,
som begge ligger ved den atlantiske Periodes M idte og kan kaldes de
højatlan
tiske,
viste Saltvand i begge Fjorde. Den sidste og stærkeste Transgression, den
senatlantiske,
skete ved den atlantiske Periodes Slutning, paa den T id, da Hasse
len havde sit Maximum , om trent da den yngre Stenalder begyndte at vise sig.
I den sidste Periode af L itorinatiden, den
subboreale,
hersker Egeblandings
skoven, men henimod Slutningen begynder Bøgen at optræde i Bestanden af
Skovens T ræ arter. Arkæologisk rumm er Perioden største Delen af den
yngre
Stenalder
fra om trent 1500— 3000 f. Chr., og
Broncealderen,
400-—-1500
f. Chr.
6.
Den
nyere
eller
subatlantiske T id
med koldt og fugtigt Klima, i Nutiden
mere tørt, karakteriseres bedst ved sine Bøgeskove, hvori Fyrren næsten er for
svunden, og Egebestanden stærkt formindsket. Perioden indledes med en tydelig
udpræget Forsumpning af Overfladen i den foregaaende T ids Moser. I denne
Periode hæver Landet sig paany, og Grænsen mellem L and og V and bliver N u
tidens. Arkæologisk dækker Perioden
Jernalderen
fra 400 f. Chr. til 1000 e. Chr.
og den derefter følgende
historiske Tid.
Litorinatidens Vegetationslag er pletvis bevarede i
Københavns
Næ rhed i
Øresund, og de viser tydeligt, at Farvandets Bund oprindelig ha r ligget over
Daglig Vande.
D a der i 1899 skete Udgravning for en Kloak fra Amager til
Kongedybet
tra f m an p a a Tørvejord 1450 m fra Amagers Kyst og 500 m nordøst for Prøve
stenen. I den udgravede Rende i en Længde af 90 m nærmest Kysten laa Tørven
12 m og længst ude mod Øst 13,8 m under Daglig Vande. Tørvelaget, hvis
Bund laa i Kote - i- 15,25, var dækket med henved 30 cm Sand, blandet Ler.
Der fandtes i Tørven Frugter og Plantedele bl. a. af El, Birk, Kornel, Elm,
Bævreasp, Ulvsrøn, Hvidtjørn og Hassel, samt T ag rø r og Mosser af de Arter,
der er almindelige i Skovmoser. H er ha r følgelig væ ret en Skovmose i Ege
blandingsskovens T id, som h a r ligget i en bevokset Landstrækning hævet over
Havets N iveau.6)
I 1928 lykkedes det
K n u d Jensen
at faa undersøgt en Prøve fra de nederste
Lag af Mosen fra
13,0 til -i- 15,25 m. Den bestod af Phragm ites-Tørv, inde
6) Knud Jessen. Moseundersøg. i det nordøstlige Sjælland p. 147.