28 / 364
12
L a n d e t s N a t u r
Nr. 278 blev derimod m aalt Moræneler i Kote 2,12, okkerfarvet Kalk til Kote
2,47, næsten hvid, mergelagtig Kalk med talrige Skaller af Helix til 3,91 og
derover Tørv, hvis øverste Del var afgravet. Disse Lag blev fortsat i hele Vejen
svagt faldende mod Øst om trent til Strandboulevarden.
Desuden er der foretaget en Undersøgelse ved G rundudgravning paa M atr.
Nr. 278, hvor der af Professor K nud Jessen blev m aalt og pollenundersøgt føl
gende Profil under Vestenden af den nye Bygning: Gruset Moræne i Kote 2,10,
derover brun tørveagtig Gytje til 2,35, hvid Kalkgytje til 2,51, graalig noget
leret, kalkholdig Gytje til 2,85, muldet Tørv til 2,97, rødliggult Sand til 3,40 og
derover Nutids Fyld. Der fandtes mærkeligt nok ikke andre Bløddyrskaller i
Gytjelagene end af Helix hortensis, og dette i Forbindelse med Aflejringernes
K arakter iøvrigt synes at vise, at Lagene er afsat i et meget lavt Bassin, der
periodisk, især om Sommeren, ha r været udtørret. Pollenet var meget slet be
varet i de to Kalkgytjelag, men Analyser kunde gennemføres af Pollenet i det
øvre saavel som i de underste Tørvelag. Det underste Lag viste, at dets D an
nelse er begyndt i det første Afsnit af den
postglaciale Periode,
altsaa væsentlig
før Mulleruptiden, men for den senglaciale T id kan der ikke paavises nogen
Søaflejring. Det øverste Tørvelag viser, at Aflejringen er afsluttet ved
Litorina-
tidens
Begyndelse. Det øverste Sandlag viste hist og her Tegn til Bænkning og
m aa vel efter sin Kote nærmest tydes som en Strandaflejring fra Litorinatidens
sidste Transgression.
Ved Anlæget af
Frihavnen
traf m an i 1892 og 1893 ligeledes p aa post
glaciale Vegetationslag, som blev videnskabelig undersøgt, bl. a. af
Rosenkjær.
De er af særlig Interesse, fordi deres Undersøgelse kunde foretages direkte i den
tørlagte Byggegrube.11)
Den sydlige Gruppe, som laa paa den højeste Del af Terrainet, omfattede
fire enkelte Strækninger af Tørvejord, som begyndte med Mosen A henved
40 m nord for Havnebassinets Sydvesthjørne i en Bredde af omtr. 12,5 og
udvidede sig vifteformet mod Nordøst. Ved Sydvesthjørnet laa Tørvens Over
flade i Kote
- i -
1,9, og Laget var faldende mod Nordøst til henimod Kote -j- 5,7.
Tørvelaget, som overalt hvilede paa Moræneleret, var almindeligvis 0,5 m tykt,
tiltagende mod Øst til 1,6 m. Hvor Tørvelaget laa dybest, var det dækket med
rigelig 0,6 m nyere Strandgrus, men p a a den højere liggende Del var der kun
5 cm Sand. Tørvelaget syntes at være bedst bevaret i Terrainets Fordybninger.
Um iddelbart syd for Tørvelagets Sydvesthjørne kunde det iagttages, omend
det ikke er rigtig forstaaet af Rosenkjær, at Bølgeslaget havde udhulet og ud-
vadsket Moræneleret indtil en Dybde af Kote -f- 3,0, og Udhulingen var fyldt
1 1 ) Naturen og Mennesket Bd. 9 p. 1 ffg. Bd. 15 p. 259 ffg. Knud Jessen. Moseundersøgelser
p. 135 ffg.