33 / 364
L a n d e t s N a t u r
17
kjærs, men navnlig det første h a r en ikke ringe Uoverensstemmelse i Angivelsen
af Lagtykkelserne. Men de Rørdamske Profiler har den store Betydning, at
der foreligger Prøver af dem, som er blevet underkastede Pollenanalyser af
K nud Jessen.
I den øverste Del af det nederste Tørvelag i sidstnævnte Profil, 6,30 m
under Daglig Vande, fandtes der Pollen af Fyr og enkelte stærkt destruerede
Birkepollen, altsaa nærmest svarende til Fyrretiden, ligesom Bundlaget i Konge
dybet. I det øverste Tørvelag i samme Profil, hvori der almindeligt forekommer
Egestammer, viser Analysen Birk 14 % , El 19 % , Fyr 33 % , Eg 9 % , Lind
22 % og Elm 3 % sam t Hassel, regnet for sig, 12 % af hele Summen. For
holdet „Egeskov: F y r“ = 1,0. Pollenet var en Del destrueret i den stærkt
humificerede Tørv, selv det modstandsdygtige Lindepollen var stærkt medtaget.
Noget Pollen kan derfor være gaaet til Grunde, og Spektret er da næppe helt
paalideligt. Formodentlig ha r Proportionsværdien oprindelig været noget større
end 1. Analysen viser da et Billede af Egeblandingsskoven, efter at den har
faaet Overtaget over Fyrren. Der er ingen Modsætning mellem Tidsbestem
melsen af Frihavnens Lag og Lagene i Holsteinsgade, og Egeblandingsskoven
h ar her ligget paa fast og tørt Land samtidig med Skoven i Kongedybet.
Det er sandsynligt, at den af Rosenkjær iagttagne Strandbred i Kote -f- 3,75
svarer til Saltvandsstadiet i Klampenborgfjorden, saaledes at Øresunds Gen
nembrud kan sættes de højatlantiske Transgressioners Tid, men det er ikke
givet, at S trandbredden har sænket sig jævnt til den Dybde, hvori den er
forefundet. Langt snarere er der ved den senatlantiske Transgression, ved hvil
ken Frihavnens Skov fand t sin Undergang, sket pludselige Sænkninger og Skred
ud imod Havnedybet.
Gytjelagene i den nordlige Del af Frihavnens Mellembassin kan ikke tænkes
aflejret i strømmende Vand med den Hastighed, som det nuværende Terrain-
fald vilde give, og de maa desuden have ligget i Niveau med de tilsvarende
Lag i Rosenvænget og i Holsteinsgade, altsaa i en Sø eller Mose med V and
flade omkring Kote -j- 4,0.
N aar m an endvidere ser, hvor slet Enkelthederne i den gamle F auna og
Flora, end ikke de svære Træstubbe, er blevet bevaret paa tørt Land i Rosen
vænget, og hvor mange smaa Detailler det ha r været muligt for Rosenkjær at
fremdrage paa Frihavnens Grund, f. Eks. Beholdningen af Agern og Nødder,
de egernbidte Nøddeskaller, Barkstykker og afbarkede Træer, og ikke mindst
det lille Dyrehi, faar m an en sikker Fornemmelse af, at disse Detailler ikke har
kunnet overleve en Landsænkning, som tog Aarhundreder eller endog kun Aar-
tier, inden den bragte dem under det skærmende Vand, men at Sænkningen
m aa være foregaaet i et pludseligt Skred, efter hvilket de endnu groende Ege-
Københavns Historie Bd. I
2