KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

37 / 364

B r ø n s h ø j A f s n i t t e t 21
Kirkegaards Vestside og til 30,0 i det saakaldte Bissebjerg ved dens Nordøst-
hjørne.1) Mellem Utterslev Mose og Husum By hæver et lille Bakkedrag sig til
26,75, og vest for Byens Dalstrøg ligger Bavnehøjen i Kote 25,1. F ra Husum
Bakker falder Terrainet ned mod Tingbækken, Gungemosen og andre Engstræk­
ninger og Mosepletter i Grænseskellet. Nord for dette stiger det oprindelig skov-
bevoksede Terrain op mod Sokkelunds Herreds Tinghøj, hvor det n aar Kote 50,0.
Mod Sydøst og Vest falder Terrainet jævnt og regelmæssigt ned mod Grænse­
skellene.
Søbjerg eller Søborg Sø, nu almindelig kaldet Utterslev Mose, er en na tu r­
lig Vandsam ling om trent i Kote 16,2, men den kan af Hensyn til Byens V and ­
forsyning opstemmes til et Flodemaal pa a 17,26 ved et Stigbor i Afløbet ved
Søborghus Kro. I Sydsiden af Mosen findes den saakaldte Præsteholm nord for
Brønshøj, hvor Gaarden Nebbegaard nu ligger. Holmen blev 21. April 1574
af Kongen tillagt Sognepræsterne til de tre Sognekirker i København2) og fik
derefter sit Navn. Oprindelig kaldtes den Siøholm, saaledes i 1542, da Joachim
Beck fik Livsbrev p a a den.3)
Utterslev Mose har sit Afløb gennem Emdrupbækken til Rosbækken. Af­
løbet passerer Emdrup Sø, som i M iddelalderen er blevet opstemmet for at danne
Mølledam for Emdrup Mølle. Den nuværende Lyngbyvej er ført over Mølle­
dæmningen, og Møllen laa øst for Vejen.4) Siden er Emdrup Sø inddraget
i Byens Vandforsyning og kan opstemmes til et Flodemaal paa 14,7, idet Over­
skudsvandet blev ført over et stensat Overfald og en gravet K anal mod Syd
til Lersøen.
Vest for Utterslev Mose ligger i Grænseskellet et Engdrag med en Række
Smaamoser og den store Gungemose, alle gennemstrømmede af den lille Ting­
bæk ; over flere Mosehuller fortsætter Grænsen til Kagsaaen.
Kagsaaen fører Vand nordfra ned til Kagsmosen i Kote 9,8, som atter har
sit Afløb til Harrestrup Aa. Denne Aa, hvis ældste Navn i 1275 og 1294 er
Aworthæaa,5) d. v. s. Ovreaa efter Rødovre, ha r sit Udløb i Damhussøen. Denne
Sø kaldes 7. Juli 1561, da den udlagdes til Universitetet6) for Langvadsdam
efter det lange Vad, som førte Landevejen over Aaen og Engen. Søen er op­
rindelig fremkommet ved den Opstemning, som dette Vad foranledigede. U n i­
versitetets Brug af Søen som Fiskedam har forvandlet Vadet til en Dæmning
x) Markbogen af 1682 nævner Bissebjerg A as; Navnet Bispebjerg er et moderne etymologisk
Forsøg.
2) K.D . II Nr. 4 12.
3) Hist. Medd. om Kbh. 2 R II p. 351.
4) Markbog 1682 Matr. A.
5) K.D . I Nr. 21. Nr. 33.
6) Rørdam. Univ. Hist. IV Nr. 12 1.