KøbenhavnsHistorieOgTopografi

2 4

S o l b j e r g A f s n i t t e t

mentlig forsvundet ved Udgrøftningerne i Ghr. IV ’s L adegaard sm ark ; et kun

stigt Afløb fra samme Sø mod Nordvest til Grøndalsaaen er maaske den Grøft,

som vises paa Kortet fra 1658 og som omtales som

Sortebakkes Grøft

i M ark

bogen fra 1682. In te t af de to Afløb er dog endnu paavist ved G rundunder

søgelser.

Bispeengens

Afløb mod Øst var en Aa, som efter Engens ældste Navn kan

kaldes

Gjeveaaen.

Den fulgte det endnu bevarede Løb til Biilowsvej og gik

herfra videre om trent i en ret Linie, saaledes at den krydsede Vodrofsvej lidt

syd for Rosenørns Allé. I det Engdrag, hvor nu St. Jørgens Sø findes, bøjede

Gjeveaaen mod Syd, krydsede Vesterbrogade ved det nye T eater og Torvet

øst for Eliaskirken, og løb derefter om trent langs Eskildsgade ned til Kalvebod

strand.

E t andet Bækløb er

Gaasebcekken,

som udsprang p a a Solbjergs Jo rd noget

vest for Frederiksberg Have, bugtede sig sydpaa, derefter mod Sydøst og atter

mod Syd, saaledes at den p a a den sidste Del af sit Løb blev Skel mellem

Valbys Jo rd og Kongens Enghave.

Den gamle

Kystlinie

ved Kalvebodstrand er endnu nogenlunde bevaret fra

Vigerslev til Kongens Enghaves Vestgrænse. Videre østpaa kendes den fra

Matrikulskortene.

Enghavens Sydøstpynt kaldes i 1720 for

Sjælør,

d. v. s. Sæløre, og i

Ka lve

bodstrand

findes flere

Sæ lhundestene.

F ra Pynten gik Kysten nordefter, 340—

370 m øst for og om trent parallelt med Enghavevej, krydsede Sønder Boulevard

mellem Skjalm Hvides Gade og Asger Rygs Gade og forløb i en Bue nord for

Boulevarden op mod Estlandsgade, indtil den om trent 35 m vest for H jørnet

af Eskildsgade og Sønder Boulevard stødte til Gjeveaaens Udløb. Um iddelbart

foran Kysten laa fra Dybbølsgade mod Øst til Gjeveaaens Udløb en Samling

smaa med T ag rø r bevoksede Holme.

Solbjerg Afsnittet rummede adskillige Engstrækninger og Mosedrag, især

langs Grænserne. Norden for Godthaabsvej og østen for Grøndalsaaen laa Tørve

mosen, derefter fulgte et Stykke Agerjord p a a den lille Bakke, som nu kaldes

Fuglebakken, og derpaa den sydlige Del af Gjeveholmen, som i 1682 hed Nordre

Enge. Engdraget fortsattes herfra øst over langs Aaen til den Lavning, i hvilken

nu St. Jørgens Sø ligger, og Engen var her saa bred, at den strakte sig vest for

Vodrofsvej. Vestre Enge laa norden for Finsens Vej. Desuden laa adskillige

større eller m indre Vandhuller, Mosepletter og Engstykker spredt i Markerne.

Langs Stranden laa en Strandeng, om trent 100— 175 m bred, regnet fra

Stranden til 1 m K u rv e n ; kun i Kongens Enghave var der en lille Bakke, som

formindskede Bredden. Den lave og bløde, endnu i vor T id med T ag rø r bevok

sede Eng havde Tilbøjelighed til at brede sig udover Fladvandet og forskød i