KøbenhavnsHistorieOgTopografi_I

41 / 364

S e r r e s l e v A f s n i t t e t 25
x Aarhundredernes Løb Strandlinien adskillige Meter udefter. Den hindrede sam­
tidig saavel Opdyrkning som Bebyggelse.
F ra Gjeveaaen mod Vest strakte Københavns Vester Fælled sig tilligemed
St. Jørgenshusets Mark lige til Valbys og Solbjergs Østgrænse. I 1682 havde
Solbjergs Afløser, Ny Hollænderby sit Overdrev vest for Solbjerg Bakke fra
Valby Skel i Syd til Vester Eng ved Finsensvej i Nord. løvrigt var Jorden
Agerjord.
S E R R E S L E V A F S N I T T E T
Serreslev A fsnittet begrænses mod Nord af Rosbækken, mod Vest af Ler­
søen og Løgteaaen, mod Syd af Bispeengen og Gjeveaaen og mod Øst af Søer­
nes Lavning og Sundet. Det indbefattede Landsbyen Serreslevs Jord.
Afsnittet samler sig i et Bakkedrag, hvis Kam med det højeste Punkt i
Kote 19,6 laa mellem Lersøen og Jagtvejen. Store Sandgrave har siden forandret
Bakken væsentligt. F ra dette Bakkeparti falder Terrainet regelmæssigt imod
Grænserne, fladest og jævnest i Sletten i Øst, de senere Fælleder.
Kystlinien langs Sundet genfindes paa Generalstabens Kort i 1 :10000 fra
1848 i sin oprindelige Beliggenhed og Form, bortset fra smaa Opfyldninger og
Tilsandinger ved Gamle og Ny Kalkbrænderi. Dens Afstand fra Østerbrogade
var om trent 750 m udfor Sortedamssøen og 380 m udfor Lille Vibenshus, og
fra Strandvejen 160 m nord for Svanemøllen og 200 m ved Rosbækkens Udløb
syd for Gamle Vartov.
Der har været Engdrag langs Aaer og Søer i Afsnittets Grænselinier, særlig
syd for Rosbækken, men ud til Stranden var Jorden fast Græsmark og steg ret
hurtigt op fra S trandb redden ; Strandeng fandtes kun mod Nord ved Rosbæk­
kens Udløb og mod Syd, hvor det gamle Smeltevandsløb i Søernes Dal naaede
ud til Stranden i den siden saakaldte Roseneng eller Rosenvænge, som i 1688
fik Navnet af sin E jer E tatsraad Jens Rosenheim.
En lille Mose laa i Bakkedraget nord for Tagenshus; en anden Tørvemose
strakte sig over en stor Del af Rigshospitalets Grund. Gennem denne sidste løb
en lille Bæk, som vi kan kalde Serreslevbækken fra et i vore Dage tilfyldt dybt
Vandhul foran Universitets Biblioteket paa H jørnet af Tagens Vej og Nørre Allé,
videre gennem de to Smaadamme, som kaldtes Holger Danskes Briller og ud
til Engen i Peblingesølavningen. I Dalmidten bøjede Bækken mod Syd og faldt
i Gjeveaaen lidt syd for Gyldenløvesgade.
E t andet Bæksystem, som i to sammenløbende Grene afvandede en Gruppe
Smaadamme i Karréen Tagensvej—Nørrebrogade—-Jagtvej—Møllegade, kryd­
sede Nørrebrogade lidt vest for Sjællandsgade og Jagtvej ved Bjelkes Allé, og