23 / 364
L a n d e t s
T i l b l i v e l s e
7
har, efterhaanden som Issmeltningen tillod det, søgt den kortere Vej gennem
Emdruplavningen.
Da Issmeltningen var endt, standsede Smeltevandsflodernes Løb, og deres
Floddale blev tørre som Grøndalen, eller de optoges af mindre Aaer og Bække,
som næredes fra Kilder, Søer og Damme. Dalbunden i Flodlejerne er som oftest
belagt med Singels eller grovt Grus, og herover dannede der sig, hvor den ligger
over Daglig Vande, sædvanlig et Lag Tørv eller Aadynd. Men hvor Lejet i
Tidens Løb blev sænket under Havfladen, blev det efterhaanden fyldt med
Lerslam eller med det hvide Strandsand i et indtil flere Meter tykt Lag. Navnlig
i Kalvebodstrand, mellem Holmene ved Revshalen og ved Sjællands Kyst har
Tilsandingen været stærk.
De nordfra kommende Vandløb, Vejleaaen, Brøndbybækken, Harrestrup
Aa, Gaasebækken ved Kongens Enghave og Gjeveaaen kunde frit optage deres
Løb mod Syd, og Strømføringen i Smeltevandsdalen skiftede derved fra nord-
gaaende til sydgaaende Strøm.
Harrestrup Aa
og
Gaasebækken
eroderede nu den
spinkle Rende,
Søndre Løb
i Kalvebodstrand, hvorved deres Vand gennem
Trestensløbet
blev overført til
Havnestrømmen og
ført nordefter.
Gjeveaaen
vendte sig mod Syd gennem
St. Jørgens Søs Dal
og den optog i sin venstre Bred
flere Smaabække, navnlig gennem Sortedamssøens og Peblingesøens Dal. Det
maa fastholdes, at alle disse Bække og Aaer havde deres Løb paa Landjorden,
thi i Afsmeltningstiden og længe efter var Landet i stærk Stigning, saaledes at
ikke alene Forbindelsen bevaredes mellem Sjælland og Skaane, men ogsaa store
Dele af Kattegat laa tørre. Øresund var kun en Floddal, og Kattegat indskrænket
til Farvandet omkring den dybe Østerrende.
Naar Smeltevandsfloderne mistede deres Fart, og Vandmasserne kom til Ro
i Søerne foran Bræranden, bundfældedes det Materiale, som de medførte, i
regelmæssige Lag, de saakaldteJFary, som nederst bestaar af groft Sand, der
efter afvekslende af finere Sand og Ler, indtil de øverst afsluttes af fint slemmet
Ler. Det enkelte Varv giver almindeligvis et Aars Bundfældning, og Varverne
dannes ovenpaa hverandre Aar efter Aar. Ved at tælle Varvernes Antal i en
Serie, kan man beregne det Aaremaal, i hvilket den blev til. I Sverige, fra Skaane
og nordefter, har Geologen
Gerard de Geer
ved Sammenstilling af Lagserier
kunnet fastsætte det Tidspunkt, da Skaane og dermed Øresundsegnen blev fri
for Indlandsisen, altsaa Afsmeltningstidens Ophør i denne Egn, til
16500— 18500
Aar før Christi Fødsel.4)
4) Oversigt over Danm. Geologi. D.G.U. V Nr.
4
p.
117
. G. de Geer A chronology of the
last
12000
years. Congrés Géologique intern. Compte rendu de la X I e sess. Stockh.
1910
.
G. de Geer Forhist. tidsbeståmmingar. Ymer
45
Årg. Stockh.
1925
. G. de Geer Datering
af den gotiglaciale Isrecession Geol. Foren. Forhandl. Bd.
51
p.
249
. Stockholm
1929
.