HavnetIGrøften

ANNEiMARI BERG

SKUESPILLER INDE

f. 1. Juli 1905.

»Grøften« minder mig om

en norsk

Stabbur;

det er en

Slags Bjælkestue, hvor man

paa L andet hjemme i Norge

opbevarer al den gode Mad.

Det gør man jo ogsaa i

»Grøft

ten«,

og derfor fandt jeg snart

V ejen derhen. Men jeg skal

skrive noget om mig selv og

maa begynde med Begyndel*

sen. Man vil maaske ikke tro

det, men det er dog sandt: jeg har i fem A a r levet som Musik*

læ rerinde i Oslo og undervist mangfoldige i Klaverspil, der*

iblandt en gammel Mand paa 92 Aar. Men han gik i Barndom

og læ rte derfor intet. Jeg haaber, at mine andre Elever har

faaet mere ud af det. Fra K lavertabu retten gjorde jeg Springet

ind i T e a tr e t og blev Skuespillerinde ved C hat noir*Teatret i

Oslo. Derfra kom jeg til et sto rt R evueteater i Stockholm og

endte for snart tre A a r siden her i København, hvor jeg op*

traad te som Gæ st paa Apolloteatret, som jeg synes saa ud*

mæ rket om, at jeg nu er fastboende i denne glade og venlige

By. Fra Apolloteatret gik vi Kunstnere lige ned i

»G røften«

drak et Krus 01. Jeg har en A ften sat elleve Glas til Livs. Jeg

nævner det ikke for at prale af, at jeg er Øldrikker, hvad jeg

ingenlunde er, men for at fremhæve, hvor Ø llet er godt i

»Grøften«.

Skulde jeg kritisere noget, da m a atte det blive, at

»Grøften« har een Fejl: at man aldrig kommer længere, naar

man er der. Jeg har altsaa boet i København i tre Aar, men

jeg har til Dato ikke set andet af Tivoli end just

»Grøften«.

Men det har jeg fælles med andre, jeg nævner

Dines Pedersen,

som har fortalt mig, at han ikke aner, hvad der ligger bag

Koncertsalen. Men hans Tilstedevæ relse her er undskyldt. Thi

som Politireporter er han jo tvunget til at beskæftige sig med

dem, der er havnet i »Grøften«!