![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0126.jpg)
122
J O H N F O L T M A N N
FLYVERLØ JTNAN T
Det er underligt allerede nu
at skulle fortælle om gamle
Dage.
For mit Vedkommende maa
det blive Perioden lige før og
under Krigen, der jo dog ikke
ligger saa mange Aar tilbage i
Tiden, omend jeg vil indrøm*
me, at Forholdene har ændret
sig ikke saa helt lidt siden.
Det
var
gode, gamle Tider,
og man støjede unægteligt no*
get
mere, naarman dengang morede sig i kammeratligt Lag;
men hvad, detvar jo Skik og Brug — allevegne. Og fra en be*
stemt Episode mindes jeg »Grøften« fra den Tid.
V i var en lille Kreds af unge Flyvere, ældre Flyvere af Alder
eksisterede jo ikke dengang, og vi fejrede et nyerhvervet Certi*
fikat. V i havde spist i »Over*Stalden« — en ikke altfor beske*
den Middag — og skulde slutte Aftenen i »Tivoli«. Vejen dertil
var imidlertid lang, og da der ikke gerne maatte spildes ret me*
get af Aftenens kostbare Tid, gjaldt det om at komme afsted
i en Fart. De ventende Automobildrosker blev bemandede saa
hurtigt som var det en Udrykning, der gik for sig, og saa rul*
lede vi velfornøjede ind imod Byens FJjerte.
Mødestedet i »Tivoli« var »Grøften«. Her samledes vi i det
lavloftede Gemak for endnu en Gang at hylde »den nye«. En
af Dagens Hovedtalere slog paa sit Glas, rejste sig og saa sig
let forvildet om i Kredsen — og saa sporedes for første Gang
V
en ildevarslende Tavshed. Hædersgæsten, den, der skulde fej*
res, var slet ikke at se, — vi havde glemt ham ude i Charlotten*
lund, og det var ovenikøbet ham, der skulde betale hele Gildet.
S. P. F O R N J O T U R
JOURNALIST
Medarbejder ved »Aftenbladet«
f. 27. November 1900.
A t de Bogstaver, der er hobet sammen over disse Linier for
at simulere Efternavn, er en saa mærkelig Mosaik af Lyde for en