201 / 275
19 7
mødes med et energisk Modtræk:
Vi Journalister maa til Gen*
gæld gribe Servietten!
Det er min Overbevisning, at mange af
mine æ rede Kolleger vil blive 1. Klasses Tjenere, og jeg melder
mig hermed som den første — klar til at starte i »Grøften«
som Piccolo.
Journalistik fører alligevel til alt — sommetider ogsaa i
»Grøften«.
TH. STAUNING
STATSM IN ISTER
f. 26. Ok tober 1873.
Af Restaurationer i »Tivoli«
er »Grøften« min første Erin*
dring. D e t var sjældent, der
i min Barndom var Midler til
en T u r i »Tivoli«, men det
hændte dog enkelte Gange, og
saa m edbragte vi Madpakken
og slog os ned ved de lange
Borde i den kendte, lille Be*
væ rtning ved Pantomimetea*
tret. Min Fader fik et Krus 01,
det kostede vist 12 Øre, og min Moder fik en Kop Kaffe, hvoraf
en lille Del tilfaldt mig, og saa nød vi Tilværelsen i fri Luft,
under grønne Træer, borte fra Baggaarden, hvor vi ellers til*
bragte vor Fritid. — Og siden har jeg stadig set til »Grøften«
som til en gammel Kending. Jeg har siddet der i min fattige
Ungdom, jeg har væ ret der med Madpakken i mit første Ægte*
skabs lykkelige Ungdom, og jeg har siddet der i Kammeraters
Kreds, da jeg arbejdede i »Socialdemokraternes Redaktion.
Og nu kommer jeg der fremdeles, naar T id og Lejlighed by*
der sig. Helst kommer jeg med en lille Pakke Mad og faar mit
Krus 01, og saa sidder jeg i den hyggelige Krog ved det gamle
T eate r og genkalder Minder fra det Liv, der har væ ret saa rigt
og omskifteligt for mig. Jeg vil stadig bevare Mindet om »Grøf*
ten« og sikkert søge dertil fremdeles, saa længe jeg føler Trang
til at sidde under grønne T ræ er og dvæle i Barndoms- og Ung*
doms Minder.