HavnetIGrøften

192

om hvilket jeg en Formiddag i Maj 1924 ved et af »Grøften«s

efeuskærmede Smaaborde digtede følgende Linier:

TIVOLI.

Aah, jeg favner dig, Tivoli, fuldt i mit Blik;

du G lædernes Park m idt i Staden.

Du ejer vor By’s

mest dragende Lys;

du fylder m it Ø re med Livets Musik.

Alting ejer du:

Farver, Fest og Glæde.

I en straalende V erden jeg vandrer omkring,

jeg gaar under G lædens Portaler.

B landt mørknende T r æ ’r,

i skiftende Skær,

en T ro ld d om straks drager ojnkring mig en Ring

af en Regnbues

Farver, Fest og Glæde.

I et Fyrværkeri, der til Stjernerne naar,

fra Ildregnen Gnisterne daler.

Hver lysende Streg

en lokkende Vej

vil tegne for alle, der higende gaar

mod et Sted, der har

Farvei*, Fest og Glæde.

I en Duftrus af Blomster betaget jeg gaar

og ser paa de funklende Kupler.

De slukkes engang — —

og V in t’ren er lang;

dog efter en Vinter, jeg ved, kommer Vaar,

og saa aabnes for

Farver, Fest og Glæde.