195 / 275
191
KAY ROSTGAARD*
FRØHNE
REVYFORFATTER
f. 24. Juni 1893.
Det var, medens jeg stude*
rede ved Polyteknisk Lærean*
stalt, som ungt og teknokratisk
indstillet Menneskene, at jeg
for A lvor greb Pennen og be*
gyndte at skrive Cabaret* og
Revyviser. Efterhaanden, som
jeg stiftede Bekendtskab med
flere og flere T eaterm ennesker
og Forfattere, førte Samkvem*
met med disse ganske naturligt min Vej hen i »Grøften«, hvor
man, lige fra Tivoli aabnede sine dragende Porte i Maj, og til
de stængtes igen i September, altid kunde være sikker paa at
træffe fuldt op af Venner og Bekendte fra T eatrets og Kun*
stens forunderlige Verden.
Det var dengang saaledes, at Teatermennesker og Kunstnere
i al Almindelighed havde gratis Adgang til Tivoli, idet der ved
Tivolis Hovedindgang fandtes en lille, rar Bog, der administre*
redes af den vennesæle Kontrolør ved Abonnementsporten, en
Bog, i hvilken Hovedstadens talrige Kunstnersjæle og mange
andre stod indskrevet. Desværre er denne gode Skik senere ble*
vet begrænset i en pinlig og for de fleste uforstaaelig Grad,
efter Sigende paa Henstilling fra Magistraten, der jo som be*
kendt har H aand i Hanke ogsaa med Tivoli. Men dengang i
Aarene lige efter Verdenskrigen — kunde en fattig Skribent alt*
saa endnu uden videre D ikkedarer skride gratis med løftet Pande
ind i Tivoli for at styre direkte ned mod »Grøften«, der Som*
meren igennem faktisk var det eneste Sted i Byen, hvor man
kunde regne med at træffe de Mennesker, som man ønskede
»at tale T e a te r eller Kunst med«.
Mange herlige M inder fra »Grøften« har jeg i min Erindring,
baade fra mine første »Digteraar« og fra de senere, hvor min
Virksomhed som Sekretæ r i Revyforfatternes Forbund tit har
givet Anledning for mig til at bænke mig i »Grøften«.
»Grøften« hører til det gode, gamle Tivoli, der Slægt efter
Slægt bevarer en forunderlig Magt over Sindene. Det Tivoli,