HavnetIGrøften

HENRY ANDERSEN

KOM PON IS T

Udgaaet fra Melchiors Bor*

gers og Realskole, hvorfra jeg

i 1902 tog Præliminæreksamen,

kom jeg, efter min strenge Fa*

ders udtrykkelige Ønske paa

Kontor. Men med den med*

fødte Kærlighed til Musik, dyr*

kede jeg Klaverspil, sam t Vio*

lin og Waldhorn, først som For*

nøjelse, senere som Bibeskæf*

tigelse, for omsider helt at hel*

lige mig Musiken, hvilket jeg

aldrig har fortrudt. For 25 A a r siden begyndte min egentlige

Teatervirksomhed, idet jeg spillede i forskellige T eatero rk estre

som Waldhornist.

I V in teren 1914 blæste jeg Horn i »Centralteatret«, hvor nu*

væ rende Kapelmester i Statsradiofonien

Emil Reesen

dengang

spillede Klaver, og det skyldtes navnlig ham, at jeg derfra over*

gik til Scala som Waldho rnist i Kapelmester

Carl Johan MeU

nungs

Orkester.

Meinung gjorde mig senere til R epetitør ved T e a tre t og lod

mig tage Del i Indstuderingerne. Ja, mange Gange m a atte jeg

arbejde helt paa egen Haand, naar en Forestilling skulde hurtigt

op. Den 1. Maj 1918 forlod Meinung Scala, og ko rt forinden

havde han givet mig det Raad: at

købe en T a k ts to k og 12 hvide

Slips og begynde for mig selv.

Med den Uddannelse, jeg havde

faaet i Scala, mente han, at det vilde væ re nem t for mig at faa

en Stilling her i København eller i Provinsen.

Da jeg ikke stod helt fremmed for at dirigere et Orkester,

idet jeg i 1917 som Kapelmester var blevet sendt med Scala*

tourneen »Carl A lstrup i Lykkesmeden«, fulgte jeg Meinungs

Raad. Men jeg glemmer aldrig, at jeg var saa heldig at være

med i Scalas gyldne Periode, hvor

Skaarup og W u l f f

uden Over*

drivelse var de elskeligste Teaterd irektører, man kunde tænke

sig, og navnlig fra denne Periode mindes jeg mange hyggelige

Timer, jeg tilbragte i »Grøften«, naar vi i Frokostpausen drog

over Gaden for i idylliske Omgivelser at spise Lommemaden og