HavnetIGrøften

KAI ALLEN

FOR FA TT ER

Søndag d. 10. Maj 1885 saa

jeg Dagens Lys. Man siger, at

Søndagsbørn er Lykkebørn,

men jeg vil ikke paastaa, at

Lykken nogensinde ligefrem

har generet mig.

Straks jeg blev født, sparke«

de jeg Jordemoderen i Under«

livet (hvad der selvfølgelig ikke

vilde være faldet mig ind nu),

hvilket omgaaende indbragte

mig en Halefuld af ovennævnte

Dame, der lumskelig angav, at det var for at faa mig til at

skrige. (Det

skal

man nemlig, naar man fødes, har jeg senere

ladet mig fortælle).

Jeg kom i Skole, voksede op, og blev et vakkert Barn, og

kom derpaa i Lære.

I 1901 begyndte allerede min Lyst til T eatret at vaagne, og

jeg spillede med i adskillige Dilettantforestillinger; jeg debutere«

de i »Familietvist«, som blev spillet i daværende W ittmacks

Lokaler, Forestillingen var iscenesat af

A d am Poulsen,

og blandt

de medvirkende var flere senere kendte Personligheder, f. Eks.

Kommandørkaptain

K. E. A ckermann

og den kendte mangeaarige

Stamgæst i »Grøften«

A nders Levring.

Jeg spillede en Række

andre Stykker, f. Eks. »Den forbudne Frugt« sammen med

Amelie

Kirkegaard

og et U tal af Gange Hovedrollen i »Charleys Tante«.

Jeg var allerede begyndt at skrive Viser til forskellige Lejlig«

heder, og 1905 blev jeg Soldat (en sikker Kriger, som 13 sagde),

boede nogle A a r i Udlandet, og fik derefter Guldsmedebutik

her i København. Jeg skrev en Mængde Viser og private Revyer,

men min første Vise, som blev sunget offentligt hed »Hm, da«

da« og blev sunget af

Carl A lstrup

i 1907 paa Frederiksberg

Teater. Jeg sang selv Viser i Foreninger og private Selskaber,