29 / 61
til Sygekassen til 1 Kr. 00 Øre maaned-
lig, hvilken Merindtægt i Forbindelse
med Principalernes Bidrag, efter vor
Formening, vil gøre det muligt at for
høje den daglige Understøttelse fra 1 Kr.
50 Øre til 2 Ivr., hvorfor vi tillader os
at foreslaa de §§ i Lovene, der omhand
ler Kontingentet og Sygeunderstøttelsens
Størrelse, ændret i Henhold til delte
Forslag."
Delte Forslag, som baade var sundt og
godt, gav ikke destomindrc Anledning til
en langvarig Debat, men blev dog om
sider vedtaget med 39 Stemmer mod 20.
Dog havde flere Medlemmer allerede for
ladt Generalforsamlingen, inden Afstem
ningen fandt Sted.
Resten af Aaret forløb nu stille øg
roligt. Bestyrelsen og Repræsentant
skabet vedtog at udbetale 4 Enker, som
var Medlemmer af Begravelseskassen,
deres afdøde Mands indbetalte Bidrag til
Alderdomsundcrstøttelseskassen.
Aaret 1890 gik ogsaa stille og roligt,
den samme Bestyrelse blev atter gen
valgt med Undtagelse af Hr. Carl Chri
stensen, som fratraadte som Repræsen
tant og Hr. G. V. Lassen indtraadte som
saadan.
Heller ikke i 1897 skete der noget af
Bctydenhed. Paa Generalforsamlingen i
1898, som hlev afholdt den 29. Januar,
var der modt 42 Medlemmer, og der fore-
laa alter vigtige Sager til Behandling.
Fra D’Herrer J. P. Jensen og Albert
Petersen var der indkommet cl Forslag,
saalydende:
„Forandring af Foreningens Love saa
ledes, at Kolleger, bosiddende i Provin
serne, kan optages i Foreningen."
„Eventuelt Nedsættelse af et Lovudvalg
til at forandre Lovene i den angivne Ret
ning."
Dette Forslag fandt imidlertid ingen
synderlig Tilslutning hos Forsamlingen
og blev derfor ogsaa forkastet med stor
Majoritet, skønt Forslagsstillerne kæm
pede drabeligt for at faa det gennem
ført. Fra Modpartens Side blev der gjort
gældende, at Foreningen ikke kunde have
nogen Garanti for, at dens Midler ikke
hlev misbrugt, da al Kontrol med saa
fjærnt bosiddende Medlemmer omtrent
var umulig.
Lidt mere Held havde Hr. L. Ander
sen med sit Forslag, som atter gik ud
paa at søge Statsanerkendelse. Nu var
det 5 Aar siden, at dette Spørgsmaal
havde været paa Bane, og i Mellemtiden
var, som vi ved, Lovene blevet reviderede,
ligesom der ogsaa ved et Par Lejligheder
var foretaget nogle Ændringer og Til
føjelser.
Men hos adskillige Medlemmer ulmede
stadig Tanken om at faa Foreningen stats
anerkendt, og den ventede kun paa en
lille Gnist for atter at slaa ud i lys Luc.
Den, som atter pustede Liv i denne
Brand, var, som ovenfor nævnt, Hr. L.
Andersen, som mente, at det nu maaske
bedre vilde lykkes for ham at naa dette
28