bori, forsøge om Syre vil indvirke paa
Stenen og del skrevne, og hælder derfor
Salpetersyre over denne. Da han der
efter vasker Stenen ren, fri for Syren,
opdager han, at Skriften staar betydelig
ophøjet, medens-Ætsen havde borttaget
en tynd Skal af den ubedækkede Del af
Stenen. Han forsøgte da at paaføre det
skrevne Farve og anvendte hertil et fladt
Brædi, overtrnkken med Klæde, som han
da førte hen over Stenen, hvorved det
skrevne da modtog Farven, saa del var
muligt al tage et Aftryk paa Papir af
samme, idet han gned med Haanden hen
over Bagsiden af Papiret. Dermed var
Sienlrykkerkunslen opfunden, del var i
Aaret 179(5. Med Iver kastede han sig
over denne sin Opfindelse, men Penge
manglede han stadig, og en Presse lil at
trykke i havde han ikke; ganske vist var
han i Besiddelse af en gammel Kobber-
trykpresse, den anvendte han efter Om
stændighederne saa godi, han formaaede,
men noget godi Resultat opnaaedc han
dog ikke. En lille Pengehjælp fik han
af den bajerske Kurfyrste, hvem han
viste sin Opfindelse', og for disse anskaf
fede han sig en lille Presse, som dog
heller ikke viste sig at være god. Først
efter 2 Aars Forløb, i 1798, opnaacdehan
et saa tilfredsstillende Resultat, al Vejen
for Stentrykkerkunsten var banet. Under
alle disse Forsøg led han og hans Familie,
hvis Forsørger han lil Dels var, stor Nød,
ofte havde de næppe noget at spise; men
i 1799 fik han et Privilegium paa 15 Aar
for al drive Stentryk i Bajern, derved
bedredes hans Forhold noget. Dog
høstede han ikke den Fordel og Ære af
sin Opfindelse, som han saa ærligt havde
fortjent; med sin ustadige, men ærlige
og aabenhjærtige Karakter indviede og
oplærte han ikke saa faa, og disse tog
stadig Fortjenesten fra ham. Han var
lo Gange gift, første Gang i 1810, men
hans første Hustru døde kort Tid efter;
tre Aar efter ind traadte han paany i
Ægtestanden, men skønt hans Hustru var
meget sparsommelig, lykkedes det hende
dog ikke at holde sammen paa hendes
flygtige Mands Formuesomstændigheder,
og ved hans Død, som indtraf den 2(5. Fe
bruar 1834, ejede han intet. Paa hans
Gravsted lod Kong Ludvig af Bajern sælle
cl Monument med en Indskrift paa Soln-
liofcr Sten, og i 1877 blev der afsløret
el Mindesmærke for ham i Munchen,
ligesom der er oprejst en Statue af ham
i Berlin 1893.
Ære være hans Minde!
Saa kommer vi til Aaret 1899, den or
dinære Generalforsamling blev afholdt
den 27. Januar. Paany blev hele den
gamle Bestyrelse genvalgt, et Bevis paa,
at den arbejdede til Medlemmernes Til
fredshed, og at der var indlraadt et roligt
Forhold indenfor Foreningen, saaledes at
Bestyrelsen og Repræsentantskabet vir
kede sammen i Forstaaelse og Harmoni.
Samme Aar, den 29. April, blev der af-