25 / 78
ske pantertårne til maskinskyts. Linien var forsynet med skudsik
re rum for
1 1 2
o mand.
Fortet ved Skjeldgaarde dannede en flad sekskant med en 12-18’
(4-6 in) høj vold og en foranliggende våd grav samt standplads for
lo stk. 12 cm kanoner. Ildlinielængden var ialt 154-5
1
(ca. 482 m)
og besætningen ■§• kompagni fodfolk og
118
mand artilleri.
Fortet ved Maglebylille var omtrent som det foregående, men be
stemt til
12
stk.
12
cm kanoner.
Værkerne ved Brøndbyvester, på Tinghøjplateauet og på Længstehøj var
stærke, femsidede redouter med banket for fodfolk og med lo stk.
lettere skyts. En i struben lagt skudsikker kasematbygning for
6
o
mand fodfolk og
6
o artillerister samt nogle mindre ammunitionsmaga
siner skulle opføres permanent, medens jordarbejdet påregnedes ud
ført som øvelsesarbejde for garnisonen.
Således så i store træk det forslag ud, som, hvis det var blevet
ført ud i livet, ville have bragt København en tidssvarende fæst
ning. Regeringen så sig imidlertid ikke i stand hertil, og gennem
årene 1886-1894 gennemførtes, under navn af "Styrkelse af en even
tuel Feltbefæstning om København samt af Københavns Søbefæstning"
kun den del af forslaget, som i øjeblikket (l91l) udgør Københavns
befæstning.
Ialt udgaves der til landbefæstningen i årene 1835-1894 gennem
statskassen på de foreløbige finanslove 17.99o.646 kr. 55 øre og
til søbefæstningen 17-543
-683
kr.
76
øre, eller ialt:
35.534.33o kr. 31 øre.
Fra 1895 og indtil dato har der været bevilget ca.
50 . 000
kroner
årligt til fæstningens administration og vedligeholdelse, men ved
lov om befæstningsanlæg af
3
o
/ 9
19
o
9
er det fastslået, at landbe
fæstningen skal desarmeres i året
1922
inden den
3 1
- marts og der
efter (med undtagelse af Garderhøjfortet) overgå til Finansministe
riet .