20 / 78
FORTROLIGT
KØBENHAVNS LANDBEFÆSTNING
Landbefæstningens historie.
Den første begyndelse til en befæstning om København dannedes af
den borg, som Absalon i II67 byggede på det nuværende Christians
borg slots grund. Byen er dog næppe bleven befæstet før under
Erik Menved, da den ca. 129o vides at have været omgiven af mure
og plankeværker (palissaderinger), der dog først under Frederik I ,
ca. 1524, i alt fald delvis er bleven erstattede med volde, bag
hvilke den udholdt belejringen (1535-36) under Grevens Fejde.
Christian IV tog energisk fat på udvidelse og forbedring af be
fæstningen. 1606-08 omdannedes Volden til en tidssvarende jordvold
med bastioner, 1617-25 byggedes Christianshavns Vold og 1617-45
Kastellet om end i en ufuldkommen skikkelse, fremskudte værker an
bringes ved Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov (den nuværende Trian
gel på Østerbro) med linier fra Fløjværkerne til Kalvebodstrand og
Kastellet, og endelig byggedes en vold fra Nørreport omtrent i een
ret linie til Kastellet. Hele dette store anlæg var færdigt ca.
1650.
Efter belejringen 1658-59 lod Frederik III og senere Christian V
Kastellet ombygge og Christians vold udvide (l67o-77) lige til
Kvintus, medens Christian IV fremskudte linie opgaves. - I det føl
gende århundrede blev der intet foretaget ved befæstningen, uagtet
Frederik IV i 1717 havde givet stadfæstelse på anlæget af en frem
skudt linie ved Søerne, og ved englændernes overfald I807 er de
derfor efter landgangen den 16/8 og indeslutningen den25/8 i
stand til at bombardere byen den 2-5/9-
Straks efter at englænderne var dragne bort, nedsattes en kommis
sion (2l/lo I807) for at give forslag til forbedring af befæstnin
gen, men det lykkedes hverken den eller de følgende kommissioner
af 13/5 18
o
9, 3/5 1851 og 1855» der alle lægger deres forreste sam
menhængende eller af Værker byggede linie uden for Frederiksberg
over Lygten bag Lersøen til Svanemøllen, at se deres forslag om en
ny landbefæstning ført ud i livet. Lige så lidt held havde den
danske feltmarskal Prins Carl af Hessen med sin plan (1819) om at
lægge 6 stormfri skanser med martelletårne i en linie fra St.
Jørgens sø over Store Vibenshus til Sundet, eller Ingeniørkorpset,
der i I830 foreslog anlagt nogle flecher og halvmåner bag St. Jør
gens sø og Peblingesø.
Ved lov af 6/l 1852 blev tværtimod demarkationslinien af l8lo
flyttet fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søernes indre side,
hvorved ca. looo ha land uden nogen erstatning til fuldkommen byg
gefrihed, og ved lov af 6/7 1867(7°o år efter Absalon) blev stør
ste delen af Københavns landbefæstning ved kontrakt af 29/lo I869
overdraget til Stadens kommune imod, at denne betalte statskassen
en sum af 72o.000 kroner, gav afkald på årlige ydelser af stats
kassen til beløb 79-658 kroner samt overtog udredelsen af en år
lig afgift på 12.000 kroner.