![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0015.jpg)
system, der i det store og hele var færdigudformet i 19o3, hvor
det indførtes i de københavnske befæstningsanlæg samt i rytteriet.
I
191
^+/l
5
indførtes det i infanteriet, efter i 6 år at have dannet
hovedbevæbningen i datidens hjemmeværn: De cykleberedne "Rekyl
korps". Under 2. verdenskrig udspillede tilbageløbsgeværene de
res rolle blandt automatvåbnene, og denne overtoges af gastryks
systemerne, hvor den virkning, der var nødvendig for at udløse be
vægelserne i geværets indre dele tilvejebragtes ved at lede en del
af krudtgassen fra piben ind i en cylinder til påvirkning af et
stempel.
S.
Saillant. Spidsen af den ud mod fjenden pegende vinkel i et værk,
eller i en voldlinies bastion (s.d.). I saillanten vil der ofte
være indbygget en kaponiere (s.d.) i kontreskarpen, hvorfra fa-
cerne (vinkelbenene) let kan bestryges.
Schumann. Tysk firma, der leverede panserkonstruktioner.
Saint Chammond. Fransk firma, der leverede artilleri og panser
materiel .
Skyttegravsværk. Lettere feltbefæstet stilling, kun beregnet til
infanteri, men indrettet til ildafgivelse til alle sider, ofte
forsynet med mere udbyggede og sikre opholdsrum end den vanlige
skyttegrav. Sædvanligvis helt omgivet af pigtrådshegn.
Strube. Den bagud - bort fra fjenden - vendende side af et fæst
ningsværk, sædvanligvis domineret af facaden på værkets hovedbyg
ning - "strubekasernen", hvorigennem al passage til værkets indre
som regel finder sted. I strubekasernen er ofte indbygget en
eller flere strubekaponierer til bestrygning af strubegraven hhv.
beskydning af mellemrummet til andre værker i samme linie.
Stormfri. Betegnelsen, der mere udtrykker forhåbning end garanti,
bruges om værker, der er helt omgivet af hindringsbælter, våde
grave eller tørre med pigtrådshegn, som kan holdes bestrøgne fra
værkets kaponierer (s.d.).
T.
Travers. Tværvold der springer frem fra et brystværn på egen side
af dette til hindring af virkningen af flankerende ild eller stør
re nedslagssprængninger. Ved udgravning af skyttegrave dannes
traverser ved at brystværnslinien med korte regelmæssige mellem
rum trækkes vinkelret bagud.
Terreplein. Den indre (alarm)plads i et voldomkranset fæstnings
værk eller bag en fæstningsvold, i eet med moderjorden.
Tracien. Rids, tegning, udkast til et befæstningsanlæg.