Previous Page  15 / 78 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 78 Next Page
Page Background

system, der i det store og hele var færdigudformet i 19o3, hvor

det indførtes i de københavnske befæstningsanlæg samt i rytteriet.

I

191

^+/l

5

indførtes det i infanteriet, efter i 6 år at have dannet

hovedbevæbningen i datidens hjemmeværn: De cykleberedne "Rekyl­

korps". Under 2. verdenskrig udspillede tilbageløbsgeværene de­

res rolle blandt automatvåbnene, og denne overtoges af gastryks­

systemerne, hvor den virkning, der var nødvendig for at udløse be­

vægelserne i geværets indre dele tilvejebragtes ved at lede en del

af krudtgassen fra piben ind i en cylinder til påvirkning af et

stempel.

S.

Saillant. Spidsen af den ud mod fjenden pegende vinkel i et værk,

eller i en voldlinies bastion (s.d.). I saillanten vil der ofte

være indbygget en kaponiere (s.d.) i kontreskarpen, hvorfra fa-

cerne (vinkelbenene) let kan bestryges.

Schumann. Tysk firma, der leverede panserkonstruktioner.

Saint Chammond. Fransk firma, der leverede artilleri og panser­

materiel .

Skyttegravsværk. Lettere feltbefæstet stilling, kun beregnet til

infanteri, men indrettet til ildafgivelse til alle sider, ofte

forsynet med mere udbyggede og sikre opholdsrum end den vanlige

skyttegrav. Sædvanligvis helt omgivet af pigtrådshegn.

Strube. Den bagud - bort fra fjenden - vendende side af et fæst­

ningsværk, sædvanligvis domineret af facaden på værkets hovedbyg­

ning - "strubekasernen", hvorigennem al passage til værkets indre

som regel finder sted. I strubekasernen er ofte indbygget en

eller flere strubekaponierer til bestrygning af strubegraven hhv.

beskydning af mellemrummet til andre værker i samme linie.

Stormfri. Betegnelsen, der mere udtrykker forhåbning end garanti,

bruges om værker, der er helt omgivet af hindringsbælter, våde

grave eller tørre med pigtrådshegn, som kan holdes bestrøgne fra

værkets kaponierer (s.d.).

T.

Travers. Tværvold der springer frem fra et brystværn på egen side

af dette til hindring af virkningen af flankerende ild eller stør­

re nedslagssprængninger. Ved udgravning af skyttegrave dannes

traverser ved at brystværnslinien med korte regelmæssige mellem­

rum trækkes vinkelret bagud.

Terreplein. Den indre (alarm)plads i et voldomkranset fæstnings­

værk eller bag en fæstningsvold, i eet med moderjorden.

Tracien. Rids, tegning, udkast til et befæstningsanlæg.