14 / 78
spidst afklippede trådstumper, hvorved der opnåedes en tråd, som
ikke umiddelbart kunne passeres af mennesker ved at disse klemte
sig under eller skrævede over trådene. Blev de sat op i brede
bælter over træ- eller jernpæle med et tæt mønster, kunne passage
kun ske efter at der var klippet vej gennem sådanne hegn med sær
lige pigtrådssaxe. Et sådan rydningsarbejde var ugørligt under
fjendtlig ild, og da hegnene viste sig utroligt modstandsdygtige
overfor selv den heftigste artilleribeskydning, bidrog de under
1. verdernskrig på afgørende måde til "de stivnede fronter"s krig
i Belgien og Frankrig i 191^-18. Først ved de larvefodsbevægede
kampvognes fuldkommengørelse ved krigens slutning lykkedes det
at finde et middel til at eliminere pigtrådshegnenes spærreværdi.
Men de brugtes stadig i 2 . verdenskrig til umiddelbar sikring af
visse snævre objekter mod raids af faldskærmsfolk og kamppatrul
jer mod lydløst udførte overfald. Oprindeligt fik man øje for
deres værdi under den russisk-japanske krig 19o^-19o5, indtil da
brugte man - bl.a. ved de københavnske værker - hybentjørn som
passivt hindringsbeplantning på voldskråninger m.v. Man reduce
rede under 1. verdenskrig afstanden mellem piggene så meget, at
man, i modsætning til gængse endnu som kvæg-pigtråd anvendte type,
ikke kunne gribe om tråde under forsøg på en forcering af hegnet.
Det skyldtes i væsentlig grad, "Forsvarsindsamlingen af 1913"» at
der til Københavns fæstningsfronter fandtes tilstrækkeligt med pig
tråd ved fæstningens klargørelse i 191^.
R.
Raserende (skudbane), ild). Betegner den kuglebane (projektilets
vej mod målet), der på intet sted overstiger "mandshøjde" (l8o cm)
hvorved tropper, der er tættere inde mod de skydende end den af
stand, den almindelige ildafgivelse finder sted på, ikke kan rammes
af skuddene. Jo bedre våben og ammunition er, jo længere raserende
bane har dets projektiler, jo svagere det er, jo mere må mundingen
hæves for projektilet kan nå ud på rimelig afstand, og jo ufarlige
re bliver det på mellemafstandene.
Redan. En kort fremspringende udbygning på en ellers lige fæst+
ningsvold, formet som en ligebenet vinkel med toppunkt ud mod fjen
den .
Reduit. Et mindre, ofte feltbefæstningsværk med to facer, to kor
te flanker og en strube, beregnet til forsvar af infanteri med ild
afgivelse til alle sider. Normalt forsynet med kasemat eller bom
besikre rum til besætningen.
Rekylgevær. Betegnede i dansk militær terminologi fra 1893 til
1 9 ^ 6 et let maskingevær, baseret på "tilbageløbsprincippet", d.v.s.
at våbnets hurtige funktionering skete under udnyttelse af den be
vægelse af dets løse indre dele, som igangsattes ved at piben i
skudsafgangsøjeblikket ved "rekylen" trykkedes et stykke tilbage
og dermed tvang løse dele til at bevæge sig. Derved udkastedes
det afskudte patronhylster, ny patron indførtes fra et magasin i
kammeret, hanen spændtes og - om ønsket - gik skuddet umiddelbart
derefter, hvorved automatisk skydning kunne etableres, sålænge,
der var patroner i magasinet. "Rekylgeværer" blev i dansk hærter
minologi næsten identisk med lette maskingeværer af det Madsenske