13 / 78
Mortér. Oprindeligt en kortløbet, lille forlader-haubits, der kun
fandt begrænset udbredelse. Ved 1. verdenskrigs skyttegravskampe
udformedes imidlertid infanteri-mortéren, en relativt let trans
portabel og let betjenelig kastepiece, hvis projektiler kunne nå
ned bag brystværn og i skyttegrave på selv de korteste afstande.
Den udvikledes mellem de to verdenskrige til et meget effektivt
våben, der kunne kaste meget brisante granater ud på alle afstan
de og indgik i stort antal i alle infanterienheder, hvor den ofte
spillede i dominerende rolle i ildkampen.
N.
Nærf orsvar. Samtlige fæstningsværker af blot nogenlunde permanent
karakter kunne påregne to kampformer: fjernkampen, hvor dets tunge
og langtrækkende bestykning virkede mod fjendtlige samlede mål,
belejringsbatterier, troppesamlinger, marchkolonner m.v. - og nær
kampen, hvor værket måtte forsvare sig mod et direkte angreb, hvor
fjenden søgte at erobre værket. Hertil havde de forskellige pas
sive hindringsbælter, der igen kunne bestryges og belyses fra skud
sikre kaponier (flankeringskonstruktioner). Se "fort" og "kaponiere1
0
.
Orillon (fr.). En jordkappeforlængelse af en fæstningsvold face
eller kurtine således at den beskytter eller skjuler en i escarpen
indbygget kaponiere.
P.
Panser. En type stål eller smedejern, hærdet på særlig måde til
at modstå gennemtrængen af projektiler.
Pansertårn. En kuppel af panser, der muliggør opstilling af 1 el
ler 2 artilleripiecer i en betonbrønd, hvortil der er adgang di
rekte fra et fort eller batteris indre. Piecernes er normalt an
bragt så de rager ud gennem et skydeskår i pansertårnet, der også
er forsynet med sigte- og observationsskår. Visse pansertårne er
konstrueret således, at de benævnes "Panserlavetter", men udadtil
kan den ene type dårligt skelnes fra den anden. Pansertårne bru
ges også til beskyttelse af observationsstader, projektører, af
standsmålere og kikkerter.
Panserlavet. Se "Pansertårn".
Poterne. Underjordisk, normalt mineret gang førende fra et fæst
ningsværks strubekaserne eller fra en vold, under eller gennem
dette (denne) til kaponiere, udfaldsplads (våbenplads), gravbro
eller lign., hvorved passage over volden eller værket, synlig for
fjenden eller udsat for dennes ild, kan undgås.
Pigtråd(shegn). I l8oo-tallets midte brugtes hegn af alm. stål
tråd, side om side med "forhug" (s.d.) som passive hindringsbælter
foran befæstede stillinger. Fra l88o'erne opfandtes den dobbelt
snoede tråd, hvori der med ca. 2o cm afstand var indsnoet korte,
X.