11 / 78
Kompagni. Troppeled inden for infanteri, pionertropper, train-
tropper, telegraf tropper, kyst- og fatstningsartilleri, der kan
variere fra loo til
25
o - for fæstningsartilleriet op til åoo -
mand, alt under kommando af en kaptajn. Kompagniet kan karakte
riseres som det største troppeled, der kommanderes direkte af een
mand - kompagnichefen - ved højere led går kommandoføring g e n-
n e m kompagnichefen. I rytteriet og pansertropperne svarer
(svarede) eskadronen til kompagniet i felt - og efterhånden også
i luftværnsartilleriet bruges som tilsvarende størrelsesangivelse
"batteri" (s.d.).
Kontrescarpe. Den skråning, eller mur, der hæver sig, fra et fæst
ningsværks gravbund (eller dettes vandspejl) op, til glaciet, alt
så "fjendesiden" af en gravskråning som egne, men ikke fjendens
styrker kan holde under observation.
Kurtine. Voldstykke mellem to frem- eller tilbagespringende
"flanker" (s.d.) i en længere sammenhængende voldkonstruktion.
Kvindebatteri. Danske kvinder indsamlede i l88o!erne blandt lan
dets kvinder midler til 8 stk.
15
cm fæstningskanoner i høj vold
lavet (s.d.), indkøbte og skænkede dette materiel til Hæren, hvor
det hurtigt døbtes "Kvindekanonerne" (medens de bidragsydende
spottende af fæstningsmodstanderne kaldtes "Kanonkvinderne").
Piecerne opstilledes på hhv. venstre og østre voldlinie i "Chri-
stiansholms Batteri" n.f. København i et "Vestre Kvindebatteri"
og "Østre Kvindebatteri" (den officielle betegnelse).
Kynette. En gennemløbende særlig kraftig uddybning i en våd fæst
ningsgravs bund som garanti mod gennemvadning, hvis normal vand
stand skulle blive reduceret.
L.
Lavet. Den underbygning på en artilleripriece, som det egentlige
kanonrør, hviler i og som muliggør dettes retning i højden og si
den. I fæstningsartilleriet har der i væsentlig udstrækning været
tale om "voldlavetter", der muliggjorde ildafgivelse fra kanoner
opstillet bag høje brystværn, hhv. panserlavetter, hvor det har
drejet sig om artilleri opstillet i (visse) pansertårnskonstruk
tioner. Før i tiden var voldlavetter altid af træ og blev uden
for øvelsestiderne i fredstid normalt opmagasineret under tag (i
de såkaldte "lavetbygninger"), mens selv kanonrørene (for forla-
deskytets vedkommende) blev efterladt under åben himmel oppe på
fæstningsvolden. Lavetten var normalt forsynet med små hjul,
hvorved kanonen i skudafgangsøjeblikket kunne rulle så meget til
bage, så at rekylen (det modsvarende pres bagud, som presser pro
jektilet ud af kanonen i retning mod målet) blev opfanget på den
måde. Feltlavetten var og er forsynet med store kørehjul, der
muliggør transport gennem terrainet med heste- eller motorforspand
(Se endv. "affutage").
Linieformation (-bataljon, -batteri o.s.v.). Oprindeligt den til
enhver tid krigsklare enhed, der i modsætning til reserve- og for
stærkningsenheder, der først skulle indkaldes og klargøres, var
udrykningsklar. I l8oo-tallets midte begynder betegnelsen "linie"
VIII.