6 / 78
Batardeau. Er en smal betonstøbt dæmning i en fæstningsgrav med
vand for at holde dette på plads og i passende dybde, hvad ter-
rainet ellers kan udelukke på grund af forskellige højdekurver i
det område,graven gennemløber. Batardeauet kommer således til
at inddele en fæstningsgrav i en række bassiner, men vil altid
kunne virke som en slags dæmninger over graven, hvorfor særlige
forholdsregler må træffes mod, at de kan benyttes af fjenden.
Batteri. I fæstningssproget et, normalet mindre, værk, hvis ar
tilleri kun har een hovedskudretning eller i et større fort en
del af dets artilleri med en bestemt, begrænset, skudopgave (se
"fort") - eller på en enceinte. Batteriet vil altid være under
samme ildleder og dets piecer (2-8 stk.) have samme målområde.
I feltartilleriet bruges batteribetegnelsen uafhængig af noget
fortifikatorisk begreb om den samling piecer, der marcherer og
kæmper samlet under een mands kommando, hvorved paralleliteten
mellem feltartilleribatteriet og infanterikompagniet bliver
åbenbar. Dette afleder igen betegnelsen "batteri" som dækkende
over en afgrænset personelenhed = kompagniet. I Luftværnsartil
leriet er forholdene nærmest som i fæstningsartilleriet.
Bestykning. Et fæstningsværks udrustning med artilleripiecer.
Berme. Den på en fæstningsvolds yderside (mod graven eller fjen
den vendende) anlagte "adsats" som følger hele volden og kan være
anlagt i forskellig højde; hvis der kun findes en, da normalt
helt nede ved den våde gravs spejl. Den skal forhindre at jord
under beskydning styrter ned i graven og fylder denne op, så den
letter fjendens overgang.
Borch & Henrichsen. Tysk fæstnings-materiel-firma.
Brigade. Hærenhed med mange betydninger primært afhg. af hvilken
våbenartsbetegnelse, der knyttes til den ("Infanteri"-, "Panser"-
o.s.v.). Har gennem historien, også i Danmark, fundet størst
anvendelse i sammenhængen "infanteri"-Brigade, så ofte, at har man
ikke udtrykkeligt anført noget andet, har der været tale om en så
dan. Den er sædvanligvis sammensat af
k-6
af hinanden historisk
og udskrivningsmæssigt uafhængige enheder (bataljoner) og er gen
nem tildeling af alle former for hjælpevåben og faglige myndig
heder tilsikret en vis selvstændighed i taktisk henseende. Briga
den er således i modsætning til "regimentet" en ren taktisk forma
tion. Men ordet bruges i andre sammenhæng, man taler f. eks. i
pionertropperne om "pigtråds-brigade" og lign., hvormed menes små
arbejdssjak på 2-6 mand. I udlandet ser man foruden disse anven
delser oftest "brigaden" brugt i poetisk, sværmerisk eller fag
ligt afgrænset sammenhæng, jfr. engelske: Fire Brigade = Brand
værnskorps, Costal Brigade = Kystartilleri, Boys Brigade = Frivil
ligt Drenge Forbund, o.s.v.
Brisk. Det faste underlag af beton eller tømmer, hvorpå (et fæst
ningsværks) artilleripiecer er opstillet.
III.