10 / 78
I.
Ildlinie. Det højeste punkt på (den højeste linie langs) et
brystværn, hvor dets øverste mod fjenden vendende flade (kronen)
mødes med dets indre skråning.
Jernkanon. Denne betegnelse ses overalt brugt i fæstningsbestyk
ninger i Danmark omkr. århundredeskiftet, for at adskille en piece
af dette materiale fra tidligere tiders malmkanoner og de senere
indførte stålpiecer. Gik efterhånden af brug som alle artilleri-
piecer fremstilledes af jstål.
Jernhaubits. Se haubits.
K.
Kaliber. Størrelsen og dermed normalt tillige (gennemslags)kraf-
ten, rækkevidden og således "virkningen" af et skydevåben angives
ved våbnets "kaliber". Før i tiden - forladevåbnenes epoke - an
gaves dette i "pund" for kanonernes vedkommende, mens man talte om
"lødighed" når det drejede sig om geværer.' Pundsangivelsen fast
slog vægten af den, normalt "kugleformede kugle", der passede til
kanonen, lødigheden hvormange geværprojektiler, der kunne støbes,
passende til det pågældende gevær, ud af et pund bly. Med bag-
ladevåbnenes indførelse blev "kaliberangivelsen" indført og her
med forstås et våbens indre løb-diameter målt fra "felt" til "felt
- "felterne" er de egentlige vægge i løbet, de som står tilbage,"
når riffelgangene er indskåret i løbet. Fra 19oo tallets begyn
delse har man brugt at angive de fleste kanoners løblængde foruden
kaliberet ved betegnelsen L/.... og hertil et tal, som gange med
kaliberet angav løblængden. En kanon 75 mm L
/ 3 0
var altså 225 cm
lang. I hæren brugte man fra I887 at angive alle våben, hvor lad
ning og projektil var samlet i en patron i mm når kaliberet anga
ves, og i cm når der var tale om at projektilet transporteredes
og indførtes i kanonen for sig og ladningen for sig.
Kaponiere. Flankeringskonstruktion, normalt af beton, jern eller
panser, indbygget excarpe, kontreskarpe eller strube (se disse) i
et færstningsanlæg. Vil sædvanligvis ikke kunne ses fra forter-
rainet og normalt være så beskyttet mod nedslag, at den kan påreg
nes intakt og dens ild og lys virkedygtigt til stormøjeblikket
selv efter den heftigste forudgående beskydning hhv. haubitsbe-
kastning. Fra kaponieren bestryges en i forvejen udbygget passiv
hindring, våd grav eller tør grav med pigtråd, landminer eller
forhug vinkelret på angrebsretningen, så angriberen får "ild fra
siden". I permanente fæstningskonstruktioner er kaponieren altid
indrettet til beboelse, således, at den kan være besat dag og nat
og øjeblikkelig bringes i virksomhed i tilfælde af overrumplings-
forsøg. Adgangen til den bedst beskyttede form for kaponier (kon-
trescarpekaponieren) er ofte besværlig forsåvidt den ikke kan fore
gå fra hovedværket ad en poterne (s.d.). Kaponierer - især kon
treskarpe - søges fra fjendens side bekæmpet gennem minering. 2.
verdenskrig bragte betegnelsen "bunker" ind til remplacering af
glosen "kaponiere".
VII.