12 / 78
dog at udtyndes, idet det finder anvende på sådanne enheder, der
er enkadreret (forsynet med befalingsmandsrammer) af fastansat,
altid tjenstgørende personel, men som godt kan have samtlige me
nige hjemsendte, omend hurtigt klar til genindkaldelse. Derigen
nem bliver betegnelsen "linie-" om officerer og underofficerer
synonym med "fastansatte befalingsmænd" og dermed igen med det
militære tjenestemandsbegreb, i hvert fald i de år, hvor der kun
kendtes fast ansættelse og dermed ansættelse i tjenestemandsstil
ling, eller kortvarig tjenstgøring til uddannelse enten som ud
skrevet, eller frivillighed (reservebefalingsmand f. eks.).
Lynette. Af lat. luna - den lille måne, d.v.s. i fæstningsspro
get - en halvmåneformet, mindre voldkonstruktion til et helt el
ler halvt batteri, uden væsentlige andre tekniske udbygninger og
helt knyttet til
1 7
-l
8
oo-tallets fæstningsterminologi og -bygge-
måde. Indtil være dage var "Lynetten" et værk i Københavns hav
neforsvar, men der var andre "lynetter" i samme område og på Flåde
station København betegnes et område stadig som "Quinti - altså
"5•" - Lyne tte.
Længde/ - "L/-". Fra bagladevåbnenes indførelse ser man næsten
alle artilleripiecer angivet med løbets indre diameter i cm el
ler mm (alt efter amnnjnitionsarten) og "længden" f.
"h/ko".
Herved blev angivet, at kanonrørets længde var
ko
x projektilets
diameter. En piece "75 mm L/^o" var således et 21oo mm langt
kanonrør.
M.
Militærbro. Den forståeligt sjældne anvendelse af tillægsbeteg
nelsen "militær" indenfor den militære fagverden har ikke helt
udelukket begrebet af den militære ordbog. "militær"-bro var
betegnelsen for små løbebroer til infanteri, der enkelte steder
var slået over Vestenceintens våde grav og som muliggjord passa
ge af vagtstyrker i forterrainet - om fornødent overførsel af ud
faldsstyrker. Deres antal var af letfattelige grunde begrænset.
\
Mitrailleuse eller -øse. Af fr. mitraille = gi. jern. Trængte7 i
l87o!erne igennem overalt som betegnelse for l8oo-tallets forskel
lige, med vore dages øjne vurderet, primitive og ofte upålidelige
maskingeværer. De anskaffedes i stort tal til nærforsvaret i
Københavns land- og søbefæstning ved opbygningen af denne i l88o*
erne men fortrængtes efterhånden helt det Madsenske maskingevær
(oprindeligt kaldet "rekylgevær" d.v.s. tilbageløbsgevær s.d.)-.
Betegnelserne mitailleuse, maskingevær, rekylgevær har til for
skellige tider været brugt i flæng, i Norge hed således det uaf-
futerede Madsenske maskingevær som indtil 19^9 her i landet kald
tes "rekylgevær" ( i modsætning til samme gevær i tung affutage,
hvor det kaldtes maskingevær fra 1929-19^3) "mitaljøse", det sam
me .
Mitrailleuser kendtes i 2 typer i fæstnings-nærforsvaret
%
2- og
lo-løbede. Mitrailleuser, der virkede ved håndkraft, brugtes ik
ke uden for de faste værker, i felthæren f. eks.