9 / 78
Fortifikation, fortifikatorisk. Fæstningsbygning, hhv. fæstnings
bygningsmæssigt .
Feltfortifikatorisk angiver en lettere fortifikationsmåde, hoved
sageligt baseret på midlertidige anlæg, der er udformet uden (væ
sentlig) anvendelse af beton og panser men helt baseret på, hvad
de (infanteri)styrker, der skal forsvare linierne umiddelbart kan
bygge ved h j . af mandbåret værktøj, og som kan bringes til udfø
relse umiddelbart før anvendelsen - i løbet af få timer.
Forhug. Passivt hindringsbælte bestående af fællede træer eller
store grene, hvis yderste grenspidser er tilspidsede og anbragt
som et tæt krat med spidserne mod fjenden. Tørrer og knækker re
lativt hurtigt og har således kun midlertidig spærreværdi.
Fæstning. Bruges ikke på dansk om noget selvstændigt værk, men
normalt kun i sammenhæng med ord, som derved nærmere forklares.
F. eks. "Fæstningsartilleri", "Fæstningsafsnit", o.s.v.
G.
Gammel, Charles, i Sheffield. Panserkonstruktionsfabrik i Eng
land.
>
Garderhøj. En vikingegrav nord for København mellem Jægersborg og
Kongens Lyngby. Har intet med troppebetegnelsen "Garder" at gøre,
men refererer sig til den vikingehøvding "Garda", som var stedt
til hvile i den pågældende høj, der sløjfedes ved "Garderhøj Fort"s
anlægs påbegyndelse i 1886.
Glacis. En set i lodret snit meget langstrakt kileformet jord
kappe, der hæver sig fra moderjorden i en meget svag men lang stig
ning ind mod et fæstningsanlæg fra forterrainet, hvorved fæstnin
gens konturer set udefra udviskes kraftigt og observation af ned
slag vanskeliggøres for fjenden.
Grus on. Panserkonstruktionsfabrik i Tyskland.
H.
Haubits. Artilleripiece, der, i modsætning til fladbaneskytset,
"kaster" sit projektil op i luften, således, at det går lodret ned
i målet, altså om bag volde, ned i skyttegrave og anvendt mod far
tøjer, gennem dækket. I dansk fæstningsartilleri har været brugt
kaliberet 12o mm til
19
cm - i dansk kystartilleri især i kaliber
29 cm. Bruges siden 1917 i feltartilleriet her i landet og er
artilleristisk i familie med infanteriets "morterer". Ses ofte
omtalt som "Mørser", når der er tale om (dårlig) oversættelse fra
tysk, da denne betegnelse ikke kendes i dansk artillerividenskab.
Haubits-betegnelsen kendtes ikke før i dette århundrede i dansk ar
tilleriterminologi. Før den tid betegnedes haubitsen som "kort"
kanon.