5 / 78
Nogle militære fagudtryk,
der går igen i nærværende fremstilling, forklaret til brug for
læsere uden særlige militære forudsætninger hhv. for læsere, der
på grund af terminologiernes ophørte brug, ikke kan vide, hvad de
engang har dækket over.
A.
Affutage er det underlag på hjul eller den søjle, hvori det egent
lige kanonrør hviler og som muliggør, at dette kan rettes i høj
den eller siden, eventuelt transporteres (køres - feltaffutage)
og i det hele holdes på den plads og den højde, hvorfra skuddene
skal afgives. Selve den "vugge", hvori kanonrøret hviler kaldes
i snævrere forstand "lavetten", en betegnelse, der kan være sy
nonym med "affutage".
Armering. I fæstningssproget bruges dette udtryk om et værks el
ler et helt fæstningssystem klargøring til at modstå et angreb,
"krigsklargøring". Armeringen omfatter, at skyts og ammunition
fremdrages og anbringes på de pladser, hvorfra det skal anvendes
mod fjenden og at supplerende befæstningsarbejder bringes til ud
førelse. Endvidere belægges værket med fuld krigsstyrke. Derud
over taler man om "armering" af et (orlogs)fartøj, som et maritimt
synonum til det landmilitære "bestykning" (s.d.) af et fæstnings
værk - dets udrustning med artilleri.
Armeringsbatteri. Et i et fæstningsområde planlagt (lettere)
værk, der påregnes bygget ved fæstningens klargøring til krig
(se ovenst.).
Artilleri. Bruges i videste forstand om alt kanonmateriel i en
krigsmagt og det til dettes betjening specielt uddannede perso
nel - "artillerister". I l8oo tallets slutning var alle hære sam
mensat af
k
våbenarter: Infanteri, artilleri, kavalleri (rytteri)
og ingeniørtropper. Senere har parsentropper remplaceret kaval-
leriet og der er kommet faldskærms-, tele-, train- og forskellige
andre tekniske tropper til.
B.
Banket. Et (fodfolks)banket er den løbende forhøjning, det gen
nemløbende trin bag en vold eller et brystværn, hvorpå infanteriet
(fodfolket) træder op, når der skal skydes over brsytværnet, mens
det ved at træde ned fra bankettet normalt er skjult fra fjende
siden.
Bastion - bastionært. Det fremspringende punkt på en voldlinie,
hvorfra der kan rettes ild på langs med egen voldskråning, den så
kaldte "flankerende ild". "Bastionært" kaldes et voldrids, hvori
indgår bastioner til voldens flankering.