7 / 78
c.
Cernering - cernere (fr.). Indeslutning af en fæstningsfront,
påbegyndelse af en belejring.
Cremailieret (grundrids). Savtakket udsnit i et brystværn.
D.
Dechargebeklædning. Mur opad en gravside for at hindre sammen
skridning.
Denaillært. En linie med skiftevis indad- og udadgående linier.
Demarkations (terrain). Et af demarkationslinier afgrænset områ
de, der strækker sig ud mod fjenden foran et fæstningsanlæg, og
som ikke må bebygges eller beplantes for derved at yde en fjende
skjul eller dækning.
Dæk. Den øverste, normalt jord- og græsbeklædte, top af et luk
ket fortlegeme, hvori fjern og nærkampspjecerne er anbragt i pan
sertårne, hhv. hvor anlæg for infanteriforsvaret er nedskåret.
Normalt værkets højeste punkt. Kaldes ofte "Kronen".
E.
Enceinte. (fr.). En sammenhængende fæstningsvold, der strækker
sig som et "bælte" jfr. fr. ceinture, gennem et landskab til be
skyttelse af en by, en landsdel, et pas eller lign.
Enveloppe. En lav sammenhængende fæstningsvold, løbende foran
hovedvolden og dens grav, spærrende indseendet af denne fra fjen
desiden. Blev i l8oo-tallets slutning ikke benyttet mere, idet
man med et glacis (s.d.) mente at kunne opnå samme og større virk
ning .
Escarpe. Den mod fjenden vendende side af et fæstningsvold eller
-mur, hhv. den mod fjenden vendende side af et fortlegemes jordkap
pe. Se endv. "kontrescarpe". Er der foran volden eller værket en
grav, tør eller våd, bliver det den indre gravskråning, der danner
eskarpen.
F.
Face. Til en hvis grad synonym med escarpe (s.d.), men kendeteg
ner et afgrænset afsnit af et fæstningsanlægs rids som en af fle
re linier, der vender ud mod fjenden. I de anlæg, der har tre
kantet grundrids, taler man om to facer mod fjenden, mens trekan
tens bagudvendende side kaldes "struben" (s.d.).
Feltlavet. Se "Affutage".
IV.