55 / 78
KØBENHAVNS SØBEFÆSTNING.
Farvandsbeskrivelse .
Farvandet øst for København deles af de fra Sjælland, Amager, Salt
holm og Skaane udgående landgrunde, der i den følgende beskrivelse '
tænkes begrænsede af
4
favne-kurven (7,5 m) i forskellige sejlløb.
Sejlløbene benævnes således:
Renden, der er l6oo m bred, fører mellem Stubben og Middelgrunden
ind til Middelpulten, hvorfra Kroneløbet, der er I80 m bredt mellem
de to bølgebrydere, fører ind til Københavns havn, medens Kongedy
be t , der er 600 m bredt, fører videre mod syd mellem Amager land
grund og Middelgrunden, indtil det syd for denne grund i farvandet
Svælget forener sig med Hollænderdybet, der er 12oo m bredt og lig
ger mellem Middelgrunden og Saltholms Flak. Fra Svælget fører
Drogden, der er I500 m bredt, og fra Københavns havn Kalvebod Strand
med den ca. 2,5 m dybe "Sorte Rende" gennem slusen på dæmningen ved
Frederiksholms Teglværk ud i Østersøen og Køge bugt, medens Flinte-
renden mellem Saltholms landgrund og Orcarsgrund fører direkte fra
Sundet ud i Østersøen.
Søbefæstningens historie.
Henimod slutningen af den store nordiske krig (l7oo-172l), særlig
efter slaget i Køge bugt (l71o), føltes der trang til ved faste
værker at kunne beherske indsejlingen til København. Frederik IV
lod derfor (1713) bygge to batterier, Trekroner og Prøvestenen,
ved at sætte henholdsvis
3
gamle linieskibe og
1
linieskib og en
flydende dok på grund få hundrede meter fra de steder, hvor de nu
værende forter af samme navn er beliggende, og disse værker eksi
sterede henholdsvis til 1731 og 1767* Sidstnævnte år foreslog
Grev Danneskjold 7 lynetter anlagte på begge sider af Inderrheden,
men kun den endnu eksisterende lynette blev udført, hvorefter der
i
1 7 7 7
nedsattes en, defensionskommision (der først opløstes i
I
86 5
) med det hverv at udarbejde forslag med overslag til hele
forsvaret mod søsiden. Det første af kommissionens forslag, der
approberedes
1 7 8 6
, gik ud på at anlægge 2 værker - Trekroner og et
værk på Stubben - hvert til
96
kanoner, samt et værk omtrent på
Prøvestens plads til
66
kanoner. Kun arbejdet på Trekroner sattes
straks i gang, men det skred langsomt frem, og i
1 7 9 2
, efter at
opfyldningen var endt, gik det helt i stå, således at brystværnet
under slaget på Rheden I
80
I kun bestod af selve bolværket, bag
hvilket der var opstillet
66
kanoner.
Straks efter kampen forsynedes Trekroner med et stort krudttårn
på hver flanke, og ved Prøvesten sænkedes 3 linieskibe. Defen-
sionskommissionen måtte efter Kronprinsens ordre holde daglige
møder, og i l8o4 indsendtes forslag med detailtegninger til
3
fa
ste værker på Amagers landgrund foruden Trekroner samt et værk på
Stubben, ialt til et beløb på ca. lo mill. kroner. Intet af det
te forslag blev udført, men i årene l8o2 til l8o7 blev Trekroner
forstærket med et foranliggende stenglacis og opførelsen af den
ydre stenmur påbegyndt. Ved englændernes angreb i I
807
var be
stykningen på Trekroner
68
kanoner og 3 morterer, der i forbindel-