56 / 78
se med
89
kanoner på Prøvestenen og nogle blokskibe og stykpram
me med ial
166
kanoner forhindrede den store engelske flåde i at
deltage i bombardementet på København ved et angreb østfra, og et
forsøg på med de mindre skibe at foretage et angreb gennem Svane-
møllebugten blev afvist af den flydende defensión.
Efter krigen hengik der omtrent lo år, inden arbejdet genoptoges,
og først i
1827
var både den indre og den ydre beklædningsmur på
Trekroner opførte. Aret efter solgtes vragene af Prøvesten, uden
at der gjordes noget for at erstatte dem, og i de følgende
3
o år,
skete der intet for at forbedre forholdene, udover at Trekroner
fik en ny bestykning og at der her udførtes forstærkningsarbejder.
Defensionskommissionen fik i 1846 ordre til at komme med nye for
slag, men krigen afbrød forhandlingerne, og først i I
85
I fik in
geniørkorpset ordre til på foranledning af den den
3 / 5
1851
ned
satte forsvarskommission at udarbejde forslag til værker, der kun
ne sikre København mod bombardement fra søsiden. Det udarbejdede
forslag approberedes af defensionskommissionen og ved lov om sø
befæstningen af
3
l
/ 3
I
858
vedtoges det, at der i løbet af
12
år
skulle anlægges 4 nye kasematterede forter, nemlig et fort på
Stubben, et nordligt og et sydligt mellemfort og et fort på Prø
vesten, samt at Trekroner og Lynetten skulle- forsynes med skyts-
kasematter, ialt til beløb 7.600.000 kr. Ingeniørkorpset havde
dog gjort opmærksom på, at de anlæg, som lå på Amagers landgrund,
ikke kunne sikre mod bombardement, men egentlig skullde være
skudte frem inctil ca. 15oo m foran Christianshavns vold, hvorved
de ville være komme midt ud i Kongedybet, og at det kun var af
bekostningshensyn, at de ikke var foreslået anbragt på Middel
grunden.
I 1859 begyndtes arbejdet på Prøvesten, i I
860
på det sydlige mel-
melfort, i I
863
udvidelsen af Lynetten og i 1864 forstærkningen af
Trekroner. Arbejdet blev dog ikke udført i overensstemmelse med
forslaget på grund af de store forandringer, der netop i denne
periode fandt sted ved skysets og skibenes konstruktion. En den
6/ 6
I
860
nedsat kommission af officerer af hær og flåde foreslog
i sin betænkning af 22/12 I
860
at anlægge et fort på Middelgrun
den og for at opnå midler hertil bl.a. at udelade det nordlige
mellemfort og fortet på Stubben. Ministeriet approberede straks
indskrænkningerne, men ville af hensyn til den stærke udvikling
af skyts- og skibskonstruktionerne ikke gå med til at anlægge for
tet på Middelgrunden. I foråret 1868 var arbejderne afsluttede,
Trekroner havde et kasematbatteri på 13 kanoner foruden
58
på
dækket, og Prøvesten et på
30
foruden 26 på dækket, mellemfortet
(l
6
kanoner) og Lynetten (28 kanoner) var derimod åbne batterier,
desuden fandtes et provisorisk batteri ved Ny Kalkbrænderi og det
gamle Strickers batteri var sat i stand. Ialt var der til disse
arbejder medgået ca.
3
y mill. kr. eller kun halvdelen af, hvad der
var bevilget.
Blandt de forandringer, der fandt sted under udførelse, skal op
mærksomheden særlig henledes på, at der på forslag af daværende
kaptajn senere general Ernst blev anvendt betonblokke til indram
ning af fundamenterne i stedet for, som oprindelig påtænkt, pæ
lebolværker, der ville være stærkt udsatte for at blive ødelagte
af pæleorme. Da blokkene under transporten viste sig meget mod
standsdygtige, afholdes i årene 1859-6
o
skydeforsøg på Amager
Fælles mod betonkonstruktioner. Disse faldt heldigt ud for be