Previous Page  123 / 241 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 123 / 241 Next Page
Page Background

Ogsaa Broderens Børn maatte han yde Bistand. Pe­

ter Nico lay tjente ham som Svend i Forretningen; Gott­

hard Albert, hvem Faderen vilde poussere frem og der­

for lod tage juridisk Examen, g jorde Forhaabningerne

til Skamme. Den 2. Februar 1798 anmoder Olaus Baadh

Magistraten om en Umyndiggørelse af Sønnen, da han

»har været uhældig nok til at falde i saadanne Hænder,

der have vidst at benøtte sig af hans Ungdoms Daar-

lighed ved at laane ham Penge, som han i sin nærvæ­

rende Stilling ikke behøvede ; for nu at forebygge, at

Skalkhed ikke skal profitere af dette unge og uerfarne

Menneskes Skrøbe lighed« — han var da 26 Aar — ud­

bedes hans Umyndiggørelse, hvilken iværksattes samme

Dag.

Kort Tid efter maatte Olaus Baadh søge om en ung

Slægtning Chr. Schiøtts Umyndiggørelse, og 27. De­

cember 1799 b lev Onkelen Octavius Hollmann Baadh

beskikket som Værge for Gotthard Albert Baadh1.

Octavius Baadhs grundmurede Stilling havde bevir­

ket, at hans Hjælp ogsaa paakaldtes af Folk udenfor

Familien, saaledes b lev han 1792 Værge for en Fr. C.

Knoblauch.

Medens Octavius Baadh saaledes stod paa sin An­

seelses T inde , naaede Døden ham. Den 1. Februar

1800 blev han ramt af et Slagtilfælde og blev bisat i

St. Petri Kirke hos sin Slægt. Svigersønnen no tererom

hans Endeligt: »Am Todestage war dieser nicht starcke

und daher mit hypochondr ie und obstruction geplagte

Mann ungewöhn lich munter, fuhr nachmittags um 4

Uhr mit meiner Frau nach seinem Bruder dem Rahts-

verwandten Baadh, kam davon in der Dämmerung

gegen

6

Uhr zu hause und klagte erstlich gegen

8

Uhr

darüber, dass seine rechte Hand Ihm so ungewöhnlich

schwer wäre, klopfte nachher nach seinem Mädchen

der alten Inger Friskov «, men faldt derpaa lammet om.

Nævnte Inger døde 1817, 79 Aar gamme l; hun havde

tjent Octavius Baadh og hans Forældre i 50 Aar.

Et v irksomt Liv var ved Baadhs Død bleven afsluttet

og en anseet Borger gaaet bort. Meget t}Mer paa, at han

1

Magistratens Resolutionsprolokoller 2. Febr. 1798, 28. Okt. og 27. Decbr. 1799.

111