130 / 241
delige Driftsudgifter. De to Kompagnoner behøvede
ikke hver to Aktier i Raadvaddam, og de skulde kun
sammen betale de aarlige Tilskud til Driften.
I hvert Fald blev Kompagniskabet snart en Kends
gerning ; begge indstillede sig samtidig den 19. Februar
til Interessentexamen1, ved hvilken selve Raadmand
Olaus Raadh paa Magistratens Vegne præsiderede og
deltog i Examinationen, og de underskrev den følgende
21. Februar 1800 deres Laugsløfte; dermed var Firmaet
Raadh og W in ther traadt i Kraft. De særlige Fo rp lig
telser, de maatte indgaa, drejer sig om Ak tionærforho l
det til Raadvaddam, idet de maatte love, hvis de opløste
Kompagniet, og hver begyndte sin Forretning, da hver
i
yy -
A y L
A —
>
A ~
■—
A A
'
'yv ;r /~r
fy y / y y io t
_
Peter Nicolay Baadhs Svendeforpligt.
at skaffe sig 2 Aktier. Det var ikke gaaet helt let for Peter
Nico lay Raadh at blive indtaget i Lauget, da han ikke
var bleven indført i Svendebogen . Han maatte derfor,
et Par Dage før Examinationen, lade sig indskrive som
Svend og erlægge en Bøde paa 10 Rdl. til Lauget.
Men da han var bleven Interessent, blev han hurtigt
anvendt i Laugets Tjeneste. Den 18. Juni 1801 fik han
den ubehagelige Opgave at inkvirere om ulovlig Han
del, og da han havde udfyldt sit Hverv, maatte Fride-
rich W in ther 1802 indtræde i hans Sted; ved Winthers
Afgang betakkedes han erkendtligt fo r s in udviste F l id 2.
Der er i Laugets Protoko ller fra denne Tid kun lidt,
som minder Læseren om de bevægede Dage i Aar-
hundredets Begyndelse. En Bidragsliste til de saarede
efter Slaget paa Rheden beretter, at Lauget kun tegnede
sig for 409 Rdl., hvora f de to Kompagnoner tilsammen
1
Laugsprotokol V, fol. 465.
2
Laugsprotokol VI, pag. 20, 55. 110.
118