22 / 129
som D a g i »Renæssance« til Juliu s Cæ s a r og G ro sse rer Levin
i » In d e n fo r Mu ren e« , fra Peer G y n ts d reng ek aad e Spænd stig
hed til H alv g u d e n D a rd u s e s fede Vom. Nog le Billeder af
A d am Poulsen omk ring han s Buste, u d fø rt i klassisk Stil af
B illedhugger C. J. Bonnesen, afslu tter Samlingen v ed rø rende
Dyn astiet Poulsen, der var h jemm ehø rend e paa vor N a tio n a l
scene i c. 70 Aar.
★
A n n a Larssen h a r ogsaa sin egen Stue. M a n følger hendes
Kunstnerliv gennem Billeder og G e n s ta n d e med Sm inkebo rdet
fra D a gm a rth e a tre t som M id tp un k t. G u d e rn e havde ikke alene
givet hend e Skønhed, men ogsaa erotisk Fantasi og k a ra k te ri
serende Evne. En »Stjerne« var h u n ikke, men et Mennesk e
med dybe Perspektiver i sin Kunst. Helge Rode k a ra k te ri
serede h end e eng ang med O rd e n e »En Skal af Krystal, fuld
af sød Poesi«, en Ded ikation , som ved Siden af H e rm a n
Bangs H y ld e s t til hende i samme M on tre viser det Ind tryk ,
hendes K u n st gjorde paa Samtidens Digtere. Ak , h u n blev
kun 34 A a r i scenisk Forstand. Saa sagde h u n Farvel til
T h e a tre t og til Kollegerne i det baade vemodige og fo rtrø st
ning sfu lde Brev, som hæng er paa Vægg en og n u læses af den
Un g dom , der k u n k en d er hende som P ræd ika n tinde . M ed ét
lyd er h endes klare Stemme g ennem Rummet: D e t er ikke læ n
gere en lille span sk Vise, h u n synger, men en aandelig Sang
om at sige V e rd e n Farvel:
»Engang leved jeg for Verden,
men nu lever jeg for Gud,
aldrig, aldrig har jeg angret,
at jeg adlød Jesu Bud!«
Stemmen lyder fra Museets skjulte Hø jttaleran læg , der har
givet N . V. Gad es O rd om den ypperlige A k u stik i Hof-
th e atret Ak tualitet. Ingen N u a n c e r gaar tabt, hv erken af Carl
22