A lstru p s V ise fored rag eller af F ru H e n n in g s »Skæ rmydsler«-
Plade eller af Sigrid Neiie nd am s D ik tion som G ed s k e K lok
kers. I Op era-A fd eling e n er V ilhelm H e ro ld H o v e dm a n d e n .
D e t er forbavsende, saa meget de gamle P lader h a r bevaret af
h an s skønne Stemme og Fo re d rag skun st. Lyslevende træ d e r
h an frem i al sin d ramatiske Formaaen, ogsaa g ennem P. S.
Krøyers legemsstore Billeder, og gennem Axel Lochers Statue
af Canio i »Bajadser«, som H e ro ld sang over det halve Europa.
B illedhugger Lochers Statuetter er Museets Specialitet; de er
en levende Protest mod Schillers berømte O rd i Prologen til
»Wallen stein« : »D em M imen flicht die N a c hw e lt keine Kran-
ze«. E ftertiden vil tvæ rtimod b eu n d re den fyldige K a rak teri
stik, som kommer til U d tr y k i d enne K leinkunst, og netop
d erigennem »flette« Skuespillerne nye Kranse. Axel Lochers
Evne til at se det typiske h a r navnlig i Gengivelsen af O laf
Poulsens berøm te Figurer, f. Eks. Faldsmaal og Per Degn,
fund et levende U d tryk , baade i alvorlig og komisk Forstand.
Overbevisende h a r h an ogsaa ram t det Z a h r tm a n n ’ske i F ru
T e n n a Krafts Personlighed som Leonora Ch ristin a og det
monume ntale i F ru Bodil Ipsens F rem træ d e n som D ro n n in g
Elisabeth i »Maria Stuart«. T rod s Statuetten s lille Fo rm er ikke
blot Kostymet, men Floldningen og U d tr y k k e t i nøje O v e re n s
stemmelse med Kun stn ernes In ten tioner — det er netop det
lykkelige ved Lochers A rb ejd er, at de er historisk paalidelige.
H e n v e d h u n d re d e Skikkelser h a r han formet, nogle mere vel
lykkede end and re; Materialet er enten Bronze, Porcelæn eller
farvet Gips. Bronzen er tungere, end den lille Fo rm kan taale,
og i Porcelæn kan det hænde, at Karak teristikken forvitres;
bedst v irker den farvede Gips. J oha nn es Poulsens stolte Rejs
n ing i »D e t gamle Spil« h a r Locher foréviget med samme
Sikkerhed som Vielgeschreys stundesløse Væsen, og i deres
H elh ed vil Statuetterne give Eftertiden Forstaaelsen af, at det
24