11 / 194
2
stod han dog, paa den sociale Rangstige, gennem lange
Tider som den
meget jævne
Almuesmand. Det ude*
lukker ikke, at man indenfor Haandværksfagenes eget
Omraade kunde spore en vis Rangforordning. Hvor
højt Blikkenslagerne og Lygtemagerne rangerede
blandt de Grupper, der er udgaaet af den store Smede*
korporation, det er et Spørgsmaal, som maa staa hen.
Anne Kandestøbers Bemærkning i anden Akt af »Bar?
selstuen«: at »der er dog nogen Forskel paa en Kande*
støber og en lumpen Blytækker, naar man vil tale
Sandhed, ligesom imellem Tin og Bly«, rummer ikke
noget egentligt Bidrag til Løsning af Rangspørgs*
maalet for Blikkenslagernes Vedkommende, —saa me*
get mindre, som vi overfor
hendes
Paastand møder
Ingeborg Blytækkers: at en Blytækker i alle Maader
er saa god som en lumpen Kandestøber.
Til Ordet
Blikkenslager
— den danske Betegnelse
for den Haand værker, som tilvirker Genstande af Blik
— svarer paa Svensk Ordet
bleckslagare,
paa Tysk
Blechschlägerogpaa
Hollandsk
Blikslager.
Betegnelsen
»Blikslager« er ogsaa brugt herhjemme. Andre gamle
Ord for »Blikkenslager« er
Blikmager og Bliksmed.
Sidstnævnte Ord er særlig fynsk (Bliksmed, gammel*
dags, alm. i Svendborg og Odense, siger Ordbogen
over det danske Sprog). I Vendsyssel har Almuen
brugt Ordet »Blikkenslaaer« baade om Blikkenslager
ren og om »Natmanden« (Tateren, Kjeltringen). Ta*
terne gav sig jo meget af med Kedelflikken. De opr
traadte paa deres Vandringer ogsaa som Giarmestre,
Skærslibere og Gørtlere, men særlig drev de Blikkenr
slageriet. Hvor Jeppe Aakjær i sit store Værk om Biir