88 / 194
79
Christian den Fjerde havde en Kammertjener Joa*
chim Irgens, en meget forretningsdygtig Mand, der i
1646
, da han var med Kongen i Trondhjem, blev
Parthaver i det Kompagni, der skulde drive de ny*
opdagede Kobberminer i Røraas.Ved snilde Manøvrer
fik han saa godt som hele Værket i sin Magt. Efter
Kongens Død vandt Joachim Irgens sig gennem Ham
del en betydelig Formue. Han blev Godsejer i stor
Stil. Blandt hans Ejendomme var Vestervig Kloster.
I
1674
blev han adlet under Navnet von Vestervig.
Bestyrelsen af Kobberværket havde han overdraget
sin Broder, Dr. med. Johan Irgens, og senere gik Le*
delsen over til dennes Søn, Henning Irgens, Berg*
mester og Direktør for Røraas?Værket, død
1699
.
En af sidstnævntes Efterkommere var Blikkenslager
Henning Irgens,
der er født
1760
i Holtaalen i Norge.
Ved gentagne Ophold i England, hvor Blikkenslager
riet stod højt, fik han en glimrende Uddannelse. Han
nedsatte sig i
1791
som »engelsk Blikkenslager« i Kør
benhavn. Man vil erindre, at Forholdet mellem ham
og Kollegerne var stærk spændt i
1790
’erne, men siden
blev det bedre; de har aabenbart bøjet sig for hans
Dygtighed.
Henning Irgens leverede i
1790
’erne Lamper til
Fyrvæsenet. Det samme gjorde i Aaret
1800
Robert
Løser og i
1815
N. Hammer fra Ulfeldtsplads, der i
1841
omdøbtes til Graabrødretorv. I en senere Tid
var G. W. Frydenlund, der blev Mester i
1842
, det
kongelige danske Fyrvæsens Lampemager.
Det er sagt om Henning Irgens, at han ved sin Ar?
bejdsmaade fik indført i Professionen herhjemme den