91 / 194
82
apoteket, i
1828
paa Polyteknisk Læreanstalt, i
1829
paa den militære Højskole, i
1841
i Etatsraad Waage*
petersens Gaard og i
1846
i Hippodromen paa Nørre*
gade, hvor »Hippodromedarerne« holdt Vælgermø*
der nogle Aar senere, og hvor Lange i
1857
aabnede
Folketeatret. I
1820
’erne var han bleven kaldt til
Malmø; her anlagde han Havnefyret, og han leverede
ogsaa et Gasapparat til Christiania. Irgens stillede ret
jævnlig Forslag til Gasbelysning i offentlige Bygnin*
ger, men han mødte ofte Vanskeligheder, hvad Prof.
Ursin delvis satte i Forbindelse med gammel Vane
og Slendrian og med »Underbetjentenes Fordel ved
den sædvanlige Belysning paa saadanne Steder«.
I Rawerts »Kongeriget Danmarks industrielle For*
hold fra de ældste Tider indtil Begyndelsen af
1848
«,
der udkom
1850
, læser man bl. a. følgende om Johan*
nes Irgens og hansVirksomhed:»Christiansborgs Sale
prange ogsaa med Arbejde fra Irgens’ Værksted, f. Ex.
Kakkelovnsskjærme og Lysekroner i Riddersalen med
flere Sale, alt efter Tegning af Professor Hetsch. Irgens
har ogsaa paa en ham tilhørende Ejendom viist, hvor*
ledes Blikplader kunne anvendes til Tagbedækning.
Pladerne ligge over hverandre som Skjel. Hver Kva*
dratalen medtager omtrent
7
Tavler, hvoraf
225
Stkr.
veje
10
Lpd. Taget er beregnet at kunne vare i
50
Aar.«
Det fortælles om Irgens, at han med megen Kunst
forestod Illuminationen ved en stor Festivitet paa Lise*
lund paa Møen, hvor Kong Christian V III, Dronning
Caroline Amalie og Arveprinsesse Caroline var til
Stede. Irgens havde til Ære for dem arrangeret et
Transparent, hvori man læste følgende Hyldest: